Hey allesammen (:
- Jeg har fået en SSO opgave, om fodbold.
meeen, så kommer spørgsmålet: Vuder årsagerne til fodboldspillets store popularitet?
- så tænkte jeg at der sikkert var nogle kloge hoveder her inde som kan komme med nogle guldkorn? :b ..
På forhånd taak (:
Velkommen til siden, cfuglsang.
Jamen, du kan jo berøre emner som:
Kultur:
Alle kan relatere til fodbold - på tværs af kultur, dvs. de kulturelle forhold spiller ingen rolle for publikum. Men her kan du også beskrive, at der er stor forskel på fans. Fx er engelske tilhængere meget mere støjende i forhold til spanske fans. Men det betyder bestemt ikke, at de ikke er mindre passioneret omkring deres pågældende hold.
Alder:
Alle aldre har en mening om de forskellige hold og fodbold-personligheder. Der kommer hele tiden nye generationer til af fans - og ligeledes spillere, så tilskuerne vil altid have noget at debattere om.
Køn:
Der er ingen tvivl om, at mænd og drenge er bedre repræsenteret på stadions og hjemme i stuerne, når der er fodbold på programmet, men i stigende grad er kvinder og piger også interesseret i sporten - nok også, fordi mange af pigerne finder spillere som Ronaldo, Beckham mv. lækre 😉
Økonomi:
Det er meget prestige i at vinde de hjemlige ligaer, men selvfølgelig også store turneringer som VM, EM, Champions League mv. Derudover betyder den stigende udvikling på dette punkt, at sporten hele tiden udvikler sig, og der stilles større krav til fodbold-forretningerne, hvis man vil vinde trofæer.
Sammenhold:
Fordi sporten er så stor, bringer den folk sammen på tværs af nationaliteter og alle de andre parameter, jeg har beskrevet herover.
Det var, hvad jeg umiddelbart kunne komme på, men der er sikkert et hav af andre emner, som man også kan udplukke.
Held og lykke med projektet!
Jeg kan se du fik opgaven i december, men ofte skrives opgaven først i foråret.
Hvis opgaven ikke er skrevet endnu, så er der et par stikord her:
livsstil, selvværd (eller mangel på samme), tradition mm.
Mvh
Ole