Наши партнеры

Menu



Forum

Generel EM 2008-trå...
 
Notifications
Clear all

[Fasthold] Generel EM 2008-tråd

10 Indlæg
10 Brugere
0 Likes
2,028 Set ialt
Casper Lohse
(@casper-lohse)
Indlæg: 1732
Noble Member
Topic starter
 

Formålet med denne tråd er, at der kan blive diskuteret om alt, der ikke omhandler grupperne etc. som sådan.

Jeg kunne godt tænke mig, at høre jeres bud på følgende:

Hvem flopper under slutrunden?

Hvilken nation overrasker?

Hvem vinder EM?

Hvilken spiller bliver topscorer?

Hvem bliver kåret som slutrundens bedste spiller?

Jeg ser frem til at høre jeres velargumenterede bud 😉

 
Lagt op : 29/05/2008 11:03 pm
HuzTleeR
(@huztleer)
Indlæg: 14
Active Member
 

Her er mine bud

Hvem flopper under slutrunden :
Her tror jeg det bliver Italien , jeg ved ikke hvorfor , men sådan ser jeg det.

Hvilken nation overrasker :
Her er mit svar Kroatien.

Hvem vinder EM :
Jeg har et bud på Spanien , Portugal eller Frankrig , alle tre hold har nogen fantastiske spillere og jeg tror at en af de tre vinder EM.

Hvilken spiller bliver topscorer :
David Villa

Hvem bliver kåret til slutrundens bedste spiller :
Det tror jeg bliver Fabregas eller C.Ronaldo

Det var mit bud 😉

 
Lagt op : 30/05/2008 8:49 pm
Philip Bludnikow
(@philip-bludnikow)
Indlæg: 129
Estimable Member
 

Hvem flopper under slutrunden?
- Frankrig og Spanien

Frankrig virker ikke til at have ro på de indre linjer. Det er mandskab, som stadig har mange aldrende og lidt for trætte spillere, de leder efter et egentligt koncept, og jeg tror ikke, at de går videre fra deres indledende pulje.

Mht. Spanien, så tror jeg, at de ryger ud i kvartfinalen, hvilket ikke vil være en overraskelse for mig, hvis det skete, men til gengæld for alle de andre, som endnu engang har udråbt Spanien som favorit. Jeg kan godt se logikken i, at folk siger, "Nu må Spaniens slutrunde være kommet", men jeg tror bare heller ikke det er denne gang. De har været for dårlige under Luis Aragonés til at kunne spille lige op med de andre titlen. De skal nok klare sig sikkert igennem gruppespillet, hvorefter folk vil udbryde, at nu er det nok Spaniens tur til at vinde noget, men jeg tror stadig på en hurtigt exit i kvartfinalen.

Hvilken nation overrasker?
- Romanien og Schweiz

Her taler vi om to hold, som jeg tror vil overraske mange. Schweiz har under Kobi Kuhn i de senere år fået et rigtig slagkraftigt mandskab, som tæller flere glimrende spillere, mens Romanien også har et glimrende hold, som tæller mange flere glimrende spillere end bare lige Adrian Mutu.

Hvem vinder EM?
- Tyskland

Hvorfor? Det er min umiddelbare erfaring, at myter i topfodbold holder stik. Spanien ryger ud tidligt, England får aldrig et nyt trofæ, Holland skændes på de indre linjer og Tyskland..? De går kamp for kamp igennem turneringen, indtil de står i finalen, som de så også vinder.

Hvis man holder sig fra fodboldens stereotyper af diverse landshold, så har Tyskland faktisk fået bygget et glimrende hold op, som har disciplinen og evnerne til at slå alle.

Hvilken spiller bliver topscorer?
- Miroslav Klose (Tyskland)

Polskfødte Miroslav Klose vil blive bombarderet med indlæg fra et tysk hold, som om nogen ved, hvordan skal serveres. Samtlige af Kloses fem mål i EM-kvalifikationen blev scoret på hovedstød!

Hvem bliver slutrundens bedste spiller?
- Tim Borowski (Tyskland)

Borowski er en fremragende spiller, som noget ufortjent nok er lidt overset ude i Europa, da han spiller for Werder Bremen i den knapt så prominente Bundesliga i forhold til Premier League, Seria A, La Primera osv. Men han er en fremragende spiller, som har næsten alle evner, som der kræves af en central midtbanespiller. Han har blik for medspillerne, er løbestærk, har et glimrende spark og er en trussel på hovedstød via sin højde. Mangler måske erfaring som leder af hold, hvilket han næppe heller får under EM, da Michael Ballack skal svinge taktstokken. Men jeg tror, at han er en spiller, som folk alligevel vil lægge mærke til.

 
Lagt op : 02/06/2008 2:45 pm
Mikkel Lasson
(@mikkel-lasson)
Indlæg: 1185
Noble Member
 

Hvem flopper under slutrunden?
Det tror jeg, at Italien og Frankrig gør. Italien har lige mistet en af deres vigtigste spillere i Cannavaro, mens Frankrig ikke rigtig har fundet formen i testkampene op til EM.

Hvilken nation overrasker?
Jeg har en stor fidus til Rusland, som jeg synes, har udviklet sig helt enormt i fodboldens verden. Ikke kun på landsholdsplan også på klubplan, hvor CSKA Moskva for et par år siden vandt UEFA Cuppen, mens Zenit Skt. Petersborg vandt turneringen i år.

Hvem vinder EM?
Jeg tror godt, at Spanien kan gå langt. Men der er mange bud. Tyskland er et godt turneringshold, så det kan også blive dem.
Hvilken spiller bliver topscorer?

Hvilken spiller bliver topscorer?
Her er Miroslav Klose et godt bud, også fordi de har en god chance for at nå langt turneringen. Ellers er der jo altid farlige Ruud van Nistelrooy.

Hvem bliver kåret som slutrundens bedste spiller?
Slutrundens bedste spiller bliver Michael Ballack. Det er ham der svinger dirigentstokken hos tyskerne, og hvis de går hele vejen til finalen og måske vinder turneringen, så er han ikke et dårligt bud.

 
Lagt op : 03/06/2008 9:27 am
Ikercasillas
(@ikercasillas)
Indlæg: 27
Eminent Member
 

Hvem flopper under slutrunden?

Jeg tror Spanien flopper, Spanien har altid haft problemer ved EM, og jeg tror ikke det er Spaniens EM denne gang, det var også en kæmpe brøler at udelade den rutinerede Raul.

Hvilken nation overrasker?
Jeg tror Rusland overrasker ved dette EM

Hvem vinder EM?

Mit bud er portugal, holdet fungerer, det er bygget på en fin kombination mellem Rutine og ungdom

Hvilken spiller bliver topscorer?

jeg sætter mine penge på den altid målfarlige Miroslav Klose

Hvem bliver kåret som slutrundens bedste spiller?

mange vil sikkert sige spillere Som Ronaldo, Ballack, Luca Toni. men jeg tror det bliver Spaniens Casillas.

 
Lagt op : 04/06/2008 10:54 pm
Mattias_agger
(@mattias_agger)
Indlæg: 2
New Member
 

Hvem flopper under slutrunden?

Spanien som altid. De har holdet til de store resultater, men igen i år kan de simpelthen ikke.

Hvilken nation overrasker?

Kroatien. De kommer godt nok kun til kvartfinalen, men kommer tæt på semifinalen.

Hvem vinder EM?

Italien. Jeg tror Italien følger op på den flotte VM-sejr. De er simpelthen det bedste hold.
Som outsidere ser jeg Tyskland og Portugal (desværre)

Hvilken spiller bliver topscorer?

Luca Toni eller Klose

Hvem bliver kåret som slutrundens bedste spiller?

Svært, men jeg tror jeg siger Buffon.

 
Lagt op : 05/06/2008 11:55 am
Pernille Nielsen
(@pernille-nielsen)
Indlæg: 255
Reputable Member
 

Hvem flopper under slutrunden?
- Frankrig

Jeg har ikke den store tiltro til Frankrig i år. Der lader ikke til, at være ro i den franske trup. Holdet er spækket med stjerner, men jeg tvivler på, at holdet kommer så langt i år.

Hvilken nation overrasker?
- Kroatien

Et spændende hold, som gjorde det godt i kvalifikationen. Kommer de videre fra gruppespillet, ja, så kan næsten alt ske. Hvis de har heldet på deres side, så tror jeg godt, de kan gå langt.

Hvem vinder EM?
- Spanien

Modsat flere af jer andre, så tror jeg på Spanien i år. Der er altid høje forventninger til de dygtige spanske spillere, men de har endnu ikke formået at leve op til disse. Igen i år regnes Spanien blandt favoritterne, og med den trup Aragones råder over, så er det da også meget naturligt. De gjorde en udmærket figur i kvalifikationen, og også i venskabskampene op til slutrunden.

Tyskland er min anden favorit til at nå helt til tops. Det er et stærkt hold, som har kvaliteterne til at gå hele vejen.

Hvilken spiller bliver topscorer?
- Fernando Torres

Torres har været stærk for Liverpool i den forgangne sæson, hvor han beviste, at han godt kan klare det hårde fysiske spil i England. Hvis Spanien får succes, så kan Torres også få en stor slutrunde. Spanien har så mange gode spillere, der kan servere bolden for ham, og derudover kan han også på egen hånd.

Altid målfarligere Miroslav Klose er også et godt bud på en topscorer. Han bliver et vigtigt våben for det tyske hold.

Hvem bliver kåret som slutrundens bedste spiller?
- Michael Ballack

Ballack beviste i den sidste del af sæsonen for Chelsea, at han er en god leder. Han vil styre midtbanen på det tyske hold. Han er en god frisparksskytte og også et meget stærkt våben ved dødbolde, da han er meget hovedstødsstærk.

 
Lagt op : 06/06/2008 10:21 am
Jharn
(@jharn)
Indlæg: 6
Active Member
 

Hvem flopper under slutrunden?
- Sverige

Medier påstår, at svenskerne er inde i en krise. Bare tre mål i årets seks landskampe. Den er ikke god. Jeg tror ikke, at vores naboer går videre fra gruppen, hvor holdene Spanien, Grækenland og Rusland venter.

Hvilken nation overrasker?
- Rusland.

Nu har jeg ovenover dømt Sverige ude efter gruppespillet, og det gør jeg, fordi jeg tror, at Rusland vil komme til at præstere flot ved denne slutrunde. De har et godt kollektiv, hvilket er deres billet til kvartfinalen.

Hvem vinder EM?
- Portugal

Portugal leverede en fantastisk præstation ved EM i 2004, og senest ved VM i Tyskland 2006. Jeg ser det som om, at deres hold er blevet modnet gevaldigt siden de to slutrunder, og med en Ronaldo i topform, tror jeg, at de kan gå hele vejen.

Hvilken spiller bliver topscorer?
- Ronaldo

Ronaldo har spillet en fantastisk sæson, og hvorfor ikke krone den med EMs topscorertitel? Dog syntes jeg ikke, at man kan komme med et kvalificeret bud på en EM-topscorer, men i og med jeg tror at Portugal går hele vejen, vil Ronaldo også ende højest på topscorerlisten.

Hvem bliver kåret som slutrundens bedste spiller?
- Ronaldo

Endnu en gang på mit svar falde på Portugals Ronaldo. Hvis han får sit spil til at køre i slutrunden, kan han ikke overgås. Han er imo. verdens bedste fodboldspiller p.t.!

 
Lagt op : 06/06/2008 11:29 am
Mikkel Enevoldsen
(@mikkel-enevoldsen)
Indlæg: 6
Active Member
 

Hvem flopper under slutrunden?
Spanien.

Forventningerne er igen store til dem, men jeg tror på en eller anden måde at deres onde cirkel med gentagende dårlige resultater ved slutrunder fortsætter. Jeg nægter at tro på at de vinder turneringen som så mange forventer, og dermed blive de endnu engang turneringens flop.

Hvilken nation overrasker?

Den er straks værre, der er mange nationer som umiddelbart lægger til at overraske, Grækenland kunne genvinde mesterskabet hvilket jeg ser som fuldstændig usandsynligt, så dem bliver det ikke hvis man skal tro mine meninger, nej. En umiddelbar overraskelse tror jeg personligt på at kunne være Rusland. Russisk fodbold er i massiv udvikling, og så har de jo en hvis mand ved navn Guus Hiddink på deres trænersæde. Vi så i år Zenit overraske ved at vinde UEFA Cuppen, så langt som at vinde EM tror jeg dog ikke russerne går, men jeg både håber og tror at Rusland tager stikket videre fra gruppespillet og mon ikke det også bliver til en semifinaleplads, hvis heldet vel og mærket erpå deres side. Romænien er også en umiddelbar udfordre til denne "pris", de har en super trup, med en masse spillere der spiller fodbold på højt, højt plan. Bla. stjernen Adrian Mutu er hel fantastisk i mine øjne, men okay, så optimistisk ser jeg dog ikke på rumænernes chancer for at gå videre - det er muligt, men jeg tror næppe det sker.

Så mit svar på årets overraskelse er; Rusland.
- og mon ikke verdens største land, kan leve op til mine forventninger 😉

Hvem vinder EM?
Portugal.

Jeg har holdt med Portugal de senere år, og dermed vil jeg også gøre det i år. Jeg kan utroligt godt lide de fleste af landets spillere, men grunden til at jeg har fulgt Portugal må jo nok siges at være Cristiano Ronaldo. Jeg har altid været United-fan, men nu ser jeg allermest frem til at se Nani ved den kommende slutrunde. Jeg mener at Portugiserne har holdet til at kunne vinde en slutrunde som denne, og da det glipped for 4 år siden i finalen, må det vil være på tide. Men hvis man kan se bort fra Maniche i truppen, så har man også en trup der kan gå hele vejen!

Hvilken spiller bliver topscorer?
Cristiano Ronaldo.

Den mand kan alt, og så længe han stadig er på kontrakt hos de røde djævle vil jeg tiljuble denne mand. Han har spillet en helt igennem fantastisk sæson, hvor han også blev Europas mest scorende spiller - og så er han ovenikøbet ikke angriber, det er jo sensationelt! Han vil uden tvivl få en vigtig rolle for Portugal gennem hele turneringen, og det er efter min mening både turneringens bedste og mest scorende spiller vi får at se i Cristiano Ronaldo. Den dreng kan jo ALT! I følge Uniteds supportersang fhan England til at ligne lort, jeg er overbevist om at han til EM, ikke alene få EM til at ligne det - men derimod hele Europa!

Hvem bliver kåret som slutrundens bedste spiller?
Cristiano Ronaldo.

Begrundet ovenover, men for at gengive mener jeg at han er en af de mest komplette spillere verden nogensinde har set, han kan simpelthen alt hvad tænkes kan.

 
Lagt op : 06/06/2008 11:44 pm
Andreas Johnke
(@andreas-johnke)
Indlæg: 753
Prominent Member
 

Formålet med denne tråd er, at der kan blive diskuteret om alt, der ikke omhandler grupperne etc. som sådan.

Jeg kunne godt tænke mig, at høre jeres bud på følgende:

Hvem flopper under slutrunden?
Holland - Holland har verdens nok ringste træner pt. hvorfor jeg har utrolig svært ved at se dem gå videre...

Hvilken nation overrasker?
Rumænien - Jeg tror at de små teknikere løber Holland og Frankrig over ende. Ellers skulle det være Sverige, som jeg også tror meget på.

Hvem vinder EM?
Italien - Verdensmestre, og verdens bedste hold efter min mening. Ingen kan slå dem hvis de rammer formen.

Hvilken spiller bliver topscorer?
Zlatan Ibrahimovic - Hvis Sverige når semifinalen, som jeg tror de kunne så bliver Zlatan topscorer... Ellers gør Klose.

Hvem bliver kåret som slutrundens bedste spiller?
Zlatan Ibrahimovic - Tror igen at den stærke angriber slår til, og da man aldrig ville stemme på en spiller som Pirlo tror jeg at Zlatan tager den...

 
Lagt op : 07/06/2008 8:37 pm
Del:
Top-menu
Menu