Barnsley og Cardiff City, der begge til dagligt optræder i den næstbedste engelske række, mødtes i dag i FA Cup-semifinalen på Wembley.
I går sikrede Portsmouth sig en plads i FA Cup-finalen, da Premier League-holdet besejrede West Bromwich med 1-0. I dag mødtes de to øvrige hold, Barnsley og Cardiff City, i den anden FA Cup-semifinale, hvor waliserne kom bedst fra start.
Efter små 10 minutter fik Cardiffs Joe Ledley bolden ind bag Barnsleys keeper. Målet skulle vise sig at være det eneste af slagsen i kampen, der dermed endte 1-0 til Cardiff.
I finalen venter som skrevet Portsmouth. En finale der bliver spillet den 17. maj på Wembley i London.

d. 21/08/2026 13:54 |
Skriv et svar