Наши партнеры

Menu



Ståle: Vi pakker os ikke ned

UEFA Cup

Ståle Solbakken og hans FCK-mandskab skal på torsdag spille den første sekstendelsfinale mod Manchester City, og her vil holdet gå i offensiven.

FC København skal på torsdag være vært for Manchester City i UEFA Cuppens første opgør i sekstendelsfinalerne, og her vil holdet ikke pakke sig ned og spille efter et 0-0-resultat. Holdet skal frem på banen mod det engelske hold.

“Vi går offensivt ud, det her hold er ikke skabt til andet, men det er selvfølgelig også klart, at det er godt at holde nullet på hjemmebane. 0-0 er bedre end 1-1,” siger Ståle Solbakken til Tipsbladet.

“Men jeg er optimist, og jeg bliver vældig skuffet, hvis det ikke bliver to lige kampe, der bliver afgjort meget sent i den sidste kamp derovre. Og så er spørgsmålet så bare, om det bliver os eller dem, der afgør den,” fortsætter nordmanden.

Den norske træner er ikke bekymret for, at Manchester City er midt i Premier League-sæsonen, mens FC København kun går ind til kampen med nogle træningskampe i benene.

“Jeg er egentlig ikke bekymret for tempoet, der tror jeg godt, at vi kan være med, det er mere enkelt-aktionerne fra City-spillerne. For når man kun har spillet træningskampe, så er man altså ikke vant til de maksimale udfordringer, der vil komme i en UEFA Cup-kamp, så her skal vi være 100 procent skarpe, hvis vi kan. Der er så lille forskel mellem succes og fiasko i sådan en kamp, det er de sidste procenter og de små marginaler, der afgør det,” slutter Solbakken til Tipsbladet.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu