Наши партнеры

Menu



Vejle forlænger med erfaren forsvarer

Dansk fodbold

Vejle, der skal spille i landets bedste række i næste sæson, forlængede i dag med højrebacken Jesper Olesen, som dermed tager hul på sin 13. sæson hos vejlenserne.

Vejle rutinerede forsvarer, Jesper Olesen, blev i dag belønnet for mange års tro tjeneste, da han underskrev en etårig forlængelse af sin kontrakt.

”Den et-årige kontraktforlængelse med Jesper Olesen er et håndslag til en spiller, der har været firmaets mand i ned- og opture. Han er en kontinuitetsbærer mellem fortid og nutid, og med sine over 200 kampe kender Jesper Olesen til VB’s værdier, som han altid har været en stærk repræsentant for,” fortæller Vejles sportschef Hans Lauge til klubbens hjemmeside.

”Spillemæssigt er Jesper Olesen en gudbenådet fighter, og han er karakteriseret ved en yderst professionel tilgang til jobbet. Jesper Olesen er en spiller, som man kan regne med, uanset om han spiller på første eller andetholdet, og derfor er han en god rollemodel for vore unge spillere,” siger Hans Lauge.

”Det er dejligt, og lige hvad jeg havde håbet på. Kontraktens længde passer mig rigtigt godt, da både klubben og jeg nu i ro og mag kan koncentrere os om næste sæson. Superliga er noget helt andet end 1. division – det har jeg to gange tidligere mærket på egen krop. Jeg har også prøvet at rykke ned igen, men denne gang er vi langt mere gearet,” siger hovedpersonen, Olesen.

Olesen har tørnet ud 204 gange for Vejle igennem 12 sæsoner.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu