Manchester United er det andet og dermed sidste hold, der kvalificerede sig til finalen i VM for klubhold. Kampen blev et brag af en målfest.
Hele seks af målene i semifinalen mellem Mancheser United og japanske Gamba Osaka blev scoret på et kvarter i en fænomenal afslutning.
Inden da havde den serbiske midterforsvarer, Nemanja Vidic, og portugisiske Cristiano Ronaldo bragt de engelske mestre foran i første halvleg, men da den 27-årige angriber, Masato Yamazaki, reducerede efter 74 minutter, kom der for alvor gang i målene.
Hernæst sørgede Darren Fletcher og Wayne Rooney med scoringer til 3-1, 4-1 og endda 5-1 for at afgøre kampen på de efterfølgende fem minutter, og så fik Yasuhito Endos straffespark og Hideo Hashimotos i de døende minutter kun minimal betydning.
I finalen, der finder sted den 21. december, møder Manchester United Liga de Quita fra Ecuador.
Skriv et svar