Наши партнеры

Menu



Forum

Kold luft mellem da...
 
Notifications
Clear all

Kold luft mellem danske spillere og udenlandske klubber

2 Indlæg
2 Brugere
0 Likes
1,513 Set ialt
(@casper-lohse)
Indlæg: 1732
Noble Member
Topic starter
 

Inden for de seneste dage har to danske spilleres agenter udtrykt, at deres klienter, i dette tilfælde først Nicki Bille Nielsen i Reggina, og dernæst Kenneth Perez i Ajax, er blevet behandlet elendigt.

Efter blot et år i Italien fik Nicki Bille i går ophævet sin kontrakt. Hans agent udtaler følgende:

"Nicki er 1000 procent fri nu. Men det har været en hård kamp, jeg har aldrig oplevet noget lignende i min tid i fodboldverdenen. Det var decideret forfærdeligt, et helvede. Jeg vil aldrig anbefale andre at komme derned," siger Juric til bold.dk.

"Det står i hans kontrakt, at han skal have de penge. Det har de ikke overholdt, de har ikke betalt ham løn i et år. Yderligere så var der andre ting, som de også havde lovet, og som står i en tillægsaftale, men det har de heller ikke overholdt."

"Jeg vil sige, at hvis det her det er fodbold i det 21. århundrede, så brænder jeg min licens."

I dag kom det så frem, at Kenneth Perez muligvis lægger støvlerne på hylden, efter en latterlig behandling af Ajax, som hans agent, Karsten Aabrink udtaler det:

"Han stopper måske. Som det er nu, er det Ajax eller intet andet," siger Karsten Aabrink ifølge hollandske medier.

"Jeg var ude og se Kenneth træne sammen med 16-17-årige knægte. Det var latterligt. Da viste Ajax sit grimme ansigt. Jeg er stadig af den opfattelse, at Ajax har udsat ham for en urimelig behandling," udtaler Karsten Aabrink til onside.dk.

HVAD MENER I OM BEHANDLINGEN - ER DANSKERNE FOR NAIVE, ELLER ER KLUBBERNE FOR PENGEGRISKE?

 
Lagt op : 12/08/2008 2:05 pm
(@david-thystrup)
Indlæg: 72
Trusted Member
 

Fuldkommen umenneskelig behandling. Det smerter indeni mig, når mennesker behandles på den måde, og når fodbolden ikke længere kommer i første prioritet. Alverdens storklubber er efterhånden gået direkte efter pengene, hvilket virkelig ikke kan være godt for fodboldens verden.

Om det havde været danskere eller ej, er den slags behandling ikke acceptabel, selv heller ikke når klubben i denne situation hedder Ajax Amsterdam. Den slags behandling er modbydelig, hvilket selvfølgelig sætter sig i personen selv.

"Han stopper måske. Som det er nu, er det Ajax eller intet andet," siger Karsten Aabrink ifølge hollandske medier.

Fodbold er blevet så meget mere end blot kærligheden til spillet. Nu handler det om penge, reklamer og lignende økonomiske sager. Selvfølgelig kan man komme til udlandet med drømmen om stor succes i den italienske Serie A, og så få sig en ordentlig skuffelse, men ovenstående episoder burde ikke høre nogen steder hjemme.

Hvad klubberne skal til at indse er, at det ikke er et spil Football Manager, det er rigtige mennesker og personer de har med at gøre.

 
Lagt op : 12/08/2008 3:43 pm
Del:
Top-menu
Menu