Fulde navn: Allan Rodenkam Simonsen

Født: 15. december 1952

Landskampe/mål: 55 (20)

Verdensmesterskaber: Ingen

Europamesterskaber: Ingen

Klubber: Vejle FC, Vejle Boldklub, Borussia Mönchengladbach, FC Barcelona, Charlton Athletics og Vejle Boldklub

Kampe/mål i alt: 574 (220)

Klubtrofæer:

Vejle Boldklub: Dansk mester: 1971, 1972

Borussia Mönchengladbach: Tysk mester: 1976, 1977, 1978, UEFA Cup: 1975, 1979

FC Barcelona: Copa del Rey: 1981, Europa Cup for Pokalvindere: 1982

Indledning

Mange så Allan Simonsen som fodboldspillets gentleman. Derudover var han som nat og dag, alt efter om han befandt sig på en boldbane eller udenfor samme. Udenfor banen, var Simonsen en stille, næsten selvudslettende person, som ikke havde de store armbevægelser.

Inden for kridtstregerne var han stik modsat. Han kæmpede med en sjældent set vildskab, som om det gjaldt liv eller død. Han var en af de bedste på sit felt. Og trods sin ringe fysiske størrelse på 167 cm og 58 kilo, formåede ”spurven” at være blandt verdens bedste fra 1975-1977.

Det var altid en fornøjelse, at følge den lille vævre spiller. Han underholdte en hel nation med sine yndefulde driblinger, det fantastiske antrit og sin ubeskrivelige forståelse for spillet. Hans karriere bød på mange legendariske øjeblikke, blandt andet et nok så famøst straffespark, som sendte det danske landshold til EM-slutrunden i Frankrig 1984. Desuden kan de fleste danske fodboldentusiaster huske, da Simonsen ved samme slutrunde, brækkede benede mod værtsnationen i åbningskampen.

De første år

Allan Simonsen startede sin karriere hos Vejle FC inden han valgte, at skifte til storebroderen Vejle Boldklub. Dette skulle være springbrættet mod en professionel karriere for den lille fighter. I alt blev det til 282 kampe på VB’s førstehold, og her scorede han imponerende 104 mål. Succesen hos Vejle gik ikke ubemærket hen, hvorfor han i en alder af blot 20 år debuterede på landsholdet i 1972.

Gennembruddet til professionel fodbold

Allan Simonsen fik sit helt store gennembrud under OL i 1972 i München. Her spillede han samtlige seks kampe for de rød-hvide, hvilket ikke blev overset af de udenlandske klubber. Efter OL skiftede Allan Simonsen den danske søndagsbold ud med en tysk professionel tilværelse hos Borussia Mönchengladbach.

Det blev dog en hård start med 1½ år på bænken. Men han blev og kæmpede for chancen og i 1974 begyndte man, at bruge hans kvaliteter på banen og fra den dag, blev han en fast del af holdet. Det blev starten på flere sæsoner med titler og masser af hæder. Allan blev nemlig en del af det tyske mesterhold, som snuppede tre mesterskaber på stribe fra 1975/76 til 1977/78.

Derudover blev det ligeledes til titler i Europa, hvor Borussia vandt UEFA Cuppen i 1975 for første gang i klubbens historie. I 1977 scorede han i Europa Cup-finalen for mesterhold, men holdet tabte 1-3 til Liverpool FC. To år senere blev den lille danske angriber dog matchvinder med det afgørende mål i 1-0-sejren over Røde Stjerne Beograd i UEFA Cup-finalen.

Derefter kaldte FC Barcelona, og her blev Allan ligeledes en meget populær og vellidt spiller. I 1981 vandt de pokalturneringen og året efter vandt FC Barcelona Europa Cup for Pokalvindere på en 2-1-sejr over Standard Liége. ”Vanen tro” så scorede Allan Simonsen igen et mål i en europæisk finale, og dermed fik Allan skabt en flot rekord. Allan blev den første dansker til at score i alle tre Europa Cup-finaler.

Efter Barcelona blev det til et kort ophold i Charlton Athletic, inden han skiftede til Vejle Boldklub, hvor han sluttede karrieren i 1989.

Optrædener i nationaldragten

Ligesom på klubholdene, så ydede Simonsen en formidabel indsats i landsholdsdragten. Han kunne drible, han havde overblikket, og så kunne han lægge de lange, præcise afleveringer. Sidstnævnte så hele verden, da han på Wembley i 1983 efter blot 40 sekunder sendte Michael Laudrup af sted med sådan en aflevering, der splittede hele det engelske forsvar ad.

Allan nåede 55 landskampe, hvor det blev til 20 mål. Det, som folk husker bedst, var på Wembley i 1983, hvor han scorede på straffespark. Det betød, at Danmark vandt 1-0 og siden kvalificerede sig til EM-slutrunden. Desværre for Simonsen sluttede mesterskabet allerede i åbningskampen mod værtsnationen, hvor et benbrud skulle holde ham ude i flere måneder.

Allan Simonsens 55 landskampe kunne dog sagtens have været mange flere. Morten Olsen har siden udtalt, at man dengang meldte afbud til et hav af landskampe. Dengang havde FIFA nemlig ikke implementeret den kampkalender, som sikrer at forbund som DBU, kan hente udlandsprofferne hjem fra deres respektive klubber.

I 1970’erne var DBU faktisk nødt til nærmest at planlægge sine landskampe efter klubbernes programmer i de lande, hvor der var flest danske landsholdsspillere. Af Allan Simonesens 55 landskampe, er kun 12 venskabskampe, hvilket jo er en meget lille procentdel, sammenlignet med, hvad en landsholdsspiller i dag præsterer.

Europas bedste

Tiden i det tyske bragte Simonsen stor hæder, som kun de absolutte bedste opnår. I 1977 blev han kåret til Europas bedste fodboldspiller qua hans kraftige medvirkende til, at bringe Borussia Mönchengladbach op i den absolutte topklasse på det europæiske niveau.

Det er ikke for at mindregøre den fornemme hæder som Simonsen modtog i 1977, men det hører det sig altså med til historien, at Kevin Keegan, som nok var den største konkurrent til prisen som europas bedste, mere eller mindre var blevet boykottet af den engelske presse. Boykottet fandt sted, grundet et upopulært klubskifte af Keegan fra Liverpool FC til tyske Hamburger SV.

Tiden efter bolden på banen

Senere indledte Allan Simonsen sin trænerkarriere, først i barndomsklubben Vejle, og siden hen i spidsen for det færøske landshold i otte år, mens han i perioden fra 2001-2004 var landstræner for Luxembourg.

Allan Simonsen har som landstræner for Færøerne og Luxemborg mødt det danske landshold to gange. Begge landskampe endte med cifrene 2-0 til Danmark, og begge gange scorede en anden dansk legende ved navn Ebbe Sand.

Skrevet af Jens Refsgaard