Наши партнеры

Menu



VM nærmer sig – Hvem er favoritterne til guldet?

Det kan godt være at det er bidende koldt udenfor, men vi nærmer os altså med hastige skridt VM slutrunden 2018 i Rusland.

Danmark er naturligvis kvalificeret og vi glæder os til at følge de danske drenge ved slutrunden, hvor vi håber, at de først og fremmest kan formå at gå videre for en pulje, der må siges at være ganske fordelagtig. Frankrig er det stærkeste mandskab i puljen, men derudover er de resterende hold Peru og Australien.

To mandskaber hvor det bør være muligt at hente seks point, i værste fald fire point, og så må man håbe, at man kan hente et godt resultat mod Frankrig.

Uanset om Danmark går langt eller ej, så bliver det dejligt at få odds på en stor slutrunde. Odds på Superligaen er naturligvis heller ikke at kimse af, og Superligaen i år har vist sig at være ganske uforudsigelig. Hvem havde forventet, at FC København allerede ved vinterpausen skulle have udspillet sine chancer for medaljer?

Mon VM slutrunden bliver ligeså overraskende som Superligaen i år? – Det er svært at sige. Det bliver nok favoritterne der når længst, og vi har derfor taget et ligge kig på, hvem der er favoritter til at gå hele vejen i år.

Favoritterne til VM 2018 i Rusland

Tyskland er forsvarende verdensmestre efter deres titel ved VM i Brasilien 2014. Det lykkedes Tyskland at vinde finalen over Argentina, da Mario Götze scorede kort før, at de to hold skulle i den forlængede spilletid.

Tyskland kørte deres modstand i gruppespillet over, og tyskerne har det generelt med at præstere på et højt niveau når det gælder slutrunder. Derfor er Tyskland også med rette favoritter til at vinde VM 2018 i Rusland.

Der er dog mange hold, der potentielt kan gå hen og vinde slutrunden i Rusland. Tyskland, Spanien, Frankrig, Brasilien er blandt de største favoritter til at løfte pokalen, og det er de naturligvis også med rette.

Brasilien har spillet på et rigtig højt niveau igennem hele deres kvalifikation, hvor de har vundet med 10 point ned til Uruguay på 2. pladsen. Stjernerne er da heller ikke til at tage fejl af. Neymar er umiddelbart verdens bedste fodboldspiller, og han er i topform hos PSG. Senest brækkede han dog en knogle i foden, men forventes at være klar indenfor en måneds tid, og han vil derfor være klar til VM.

Spanien valgte at skuffe alt og alle under VM i Brasilien, da de røg ud allerede i gruppespillet. Det var på ingen måde forventet, at Spanien skulle ud af turneringen så hurtigt, men Chile ville det altså anderledes. Spanien har dog spillet en fantastisk kvalifikation, hvor de kørte alt modstand over inkl. Italien, der endte med slet ikke at kvalificere sig.

Sidst men ikke mindst er der Frankrig. Frankrig endte i finalen på hjemmebane ved EM i 2016, hvor de overraskende tabte til Portugal. De fleste havde forventet at hjemmenationen ville vinde, men det blev altså Portugal, der faktisk ikke vandt en eneste kamp i ordinær spilletid under hele turneringen.

Top-menu
Menu