Наши партнеры

Menu



FCK og BIF afgjort på ti minutter

Dansk fodbold

FC København startede aftenens lokalderby mod ærkerivalerne Brøndby IF bedst, men i anden halvleg kom gæsterne bedre med i kampen og fik udlignet til slutresultatet 1-1.

FC København og Brøndby IF skulle begge ryste midtugens skuffende europæiske præstationer af sig, da FCK tabte 3-1 til APOEL Nicosia onsdag, mens Brøndby IF tabte i Europa League ligeledes 3-1 til Hertha Berlin.

Værterne satte sig solidt på første halvleg, hvor Ailton Almeida stjal det meste af opmærksomhedens hos de fremmødte tilskuere på lægterne.

Meget sigende tilfaldt den første store chance FCK, da Oscar Wendt sendte bolden ind i panden på Dame N’Doye efter et frispark.

FCK-angriberen mente, at han blev skubbet af Thomas Rasmussen, men dommer Peter Rasmussen vurderede, at det var angriberen, som gjorde noget ulovligt i situationen og derfor blev frisparket dømt til Brøndbys fordel.

FC Københavns offensive motor var velsmurt i første halvleg, og otte minutter før pausen var Ailton tæt på at score kampens første mål, mens BIF-keeperen Stephan Andersen, som stod en flot kamp, fik afværget.

Andersen kunne dog ikke stille meget op ved kort efter, hvor N’Doye slap igennem på venstrekanten, og siden hen fik afleveret bolden til Ailton, som bragte FCK i front til pausestillingen 1-0.

Fra starten af anden halvleg havde holdene byttet roller. Nu var det Brøndby IF, som havde spilovertaget og de skulle ikke bruge længe, før de fik udlignet.

Mike Jensen og Mikael Nilsson stod i fællesskab for opspillet, mens bolden til sidst røg ned for fødderne af Morten “Duncan” Rasmussen efter en ripost, og han kastede sig ned i en tackling, og fik på den måde skovlet bolden ind i netmaskerne til 1-1.

Udligningen fik FCK’erne til at vågne op, og melde sig tilbage i kampen, men deres spil i anden halvleg var præget af mange fejlafleveringer og tempodræbende frispark.

Brøndby-spillerne så trætte ud mod kampens slutning, og det åbnede op for en række FCK-chancer yderligere, men skarpheden manglede i de afgørende situationer blandt andet modtog Dame N’Doye bolden fra indskiftede Morten Nordstrand, men i stedet for at afslutte resolut afventede han, og således løb chancen ud i sandet.

Kampen sluttede dramatisk, da Jesper Christiansen blev nedlagt efter et frispark, hvor Mikkel Bischoff gik hårdt til FCK-målmanden. Christiansen måtte efterfølgende lade sig udskifte med smerter i albuen, hvorefter han blev kørt på hospitalet, mens Johan Wiland fik de sidste minutter af overtiden på banen.

Sæsonens første ærkerival-opgør endte altså 1-1, hvilket betyder status qua for de to hold, som fortsat ligger på femte- og sjettepladsen med nu elleve point hver.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu