Наши партнеры

Menu



Kommentarer inden El Clasico: Real Madrid

Spansk fodbold

I aften skal sæsonens sidste El Clasico mellem Real Madrid og FC Barcelona afvikles. Fire point skiller de to mandskaber fra henholdsvis anden- og førstepladsen, så aftenens vinder kan tage et stort skridt nærmere mesterskabet. Vi har samlet en række kommentarer fra Real Madrid-lejren, inden opgøret påbegyndes.

Målmand, Iker Casillas:

“Barcelona spiller flot fodbold og vi har vist os meget effektive målt på resultater. Vi og Barcelona er eneste hold, som har vist klassen i ligaen. Jeg forventer, at folk vil glæde sig og at Madridismoen vil tage fornøjede hjem. Det bliver den bedste El Clásico gennem tiderne. Det er svært at sige, hvem der er favoritter. Det ene hold spiller på hjemmebane og det andet hold fører ligaen. Det bliver en meget kompliceret kamp. Alt kan ske,” fortæller han til klubbens hjemmeside.

Forsvarer, Miguel Torres:

“Jeg tror hvert hold, der spiller på Bernabeu har en følelse af frygt, fordi de er nødt til at give 120 procent, hvis de skal vinde. Det er en vanskelig situation for dem, fordi de er nødt til at bevise, at de er bedre end os,” fortæller han.

Forsvarer, Sergio Ramos:

“Vores største fare vil blive Messi. Han er et niveau over alle. Hvis vi får mest boldbesiddelse, vil vi slå dem. Vi er nok til at stoppe deres løb på kanterne, hvis vi skal vinde,” forklarer han.

Angriber og anfører, Raul:

“El Clasico-møderne er altid specielle på grund af den rivalisering, som er mellem holdene. Men denne kamp er speciel, fordi der kun er fem kampe tilbage og titlen står på spil. Begge hold har gjort det godt i denne sæson. Vi vil forsøge, at spille intenst fra starten af kampen. Deres nuværende hold er et af de stærkeste nogensinde,” siger han.

Cheftræner, Juande Ramos:

“Begge hold spiller forskelligt. Barcelonas brillante spil giver dem gode resultater, mens vores stil er anderledes, men vi får også samtidig gode resultater. Vi vil forsøge, at gøre vores bedste i samtlige 90 minutter. Jeg ved ikke, hvor mange mål, vi scorer. Vi fokuserer bare på sejren. Jo flere mål, jo bedre, men sejren er det vigtigste,” fortæller han.

Læs også:

Optakt: Real Madrid – FC Barcelona



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu