Наши партнеры

Menu



CL-optakt: Bordeaux – Maccabi Haifa

Champions League

De franske Bordeaux får i aften besøg af de Maccabi Haifa, som også vandt mesterskabet i Isreal i sidste sæson. Begge hold er på jagt efter deres første sejr i gruppespillet, efter at de henholdsvis spillede uafgjort og tabte.

Bordeaux viste gode takter, da de sørgede for at sikre balance i regnskabet ved deres første opgør i dette års gruppespil, der blev spillet mod Juventus. Juventus’ Vicenzo Iaquinta bragte hjemmeholdet foran, men Jaroslav Plasil ville det anderledes, da han et kvarter før tid, sikrede sit hold det ene point.

I ligaen er Bordeaux endnu ubesejrede i deres første syv spillerunder, hvor man i øjeblikket har 19 point på kontoen.

Aftenens modstander, israelske Maccabi Haifa, fik en hård konkurrence i deres første runde i gruppespillet, da de på hjemmebane tabte hele 3-0 til den tyske storklub Bayern München. Det betyder, at holdet i øjeblikket ligger på sidstepladsen i gruppen.

I den hjemlige liga topper Maccabi Haifa til gengæld ligaen, hvor de har imponeret og vundet samtlige af deres fire opgør i denne sæson, hvilket placerer dem tre point foran nummer to, oprykkerne Hapoel Haifa.

Bordeaux er uden Jussie, som har influenza, mens Fernando og Michael Ciani også misser aftenens kamp, eftersom de døjer med skader.

Maccabi Haifa har alle mand til rådighed, og de kan glæde sig over, at give Tiago Dutra Champions League-debut, efter at han er kommet sig over en knæskade.

Forventede startopstillinger:

Bordeaux:

Carrasso

Ciani – Planus – Tremoulinas – Chalme

Plasil – Diarra – Gourcuff – Wendel

Chamakh – Gouffran

Maccabi Haifa:

Davidovitch

Masilela – Keinan – Mshumar – Teixeira

Boccoli – Culma – Golasa – Katan

Dvalishvili – Ghadir

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Begge mandskaber er fortsat ubesejrede i deres respektive ligaer, men vi mener, at der er stor niveauforskel på de to mandskaber.

Derfor sætter vi vores lid til hjemmeholdet Bordeaux, som vi anser som stærkt både defensivt og offensivt. Vi tror, at hjemmeholdet vinder 2-0.

_________________________________________________________________________

Husk TotalBold.dk’s Champions League-tippespil,

hvor du kan deltage gratis i konkurrencen om et gavekort på 500 kroner til Unisport.dk! – Læs mere om spillet her.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu