Наши партнеры

Menu



Effektive Newcastle snød Manchester United

Engelsk fodbold

På et propfyldt St James’ Park kæmpede Newcastle en hård kamp mod Manchester Uniteds stjerner i mandagens sene kamp. Unge D. Edgar afgjorde kampen i sin bare 2. Premier League-kamp.

På trods af mange skader, præsterede Newcastle her til aften at tage point fra mægtige Man Utd. James Milner bragte Magpies foran efter 33 minutter, da han bankede bolden op i højre hjørne. Efter føringsmålet kom Man Utd frem til flere chancer, og kort inden pausen udlignede Paul Scholes på et hårdt skud fra kanten af feltet. De to hold gik til halvleg ved stillingen 1:1.

Kun 24 sekunder inde i 2. halvleg havde Paul Scholes endnu engang banket bolden ind bag Shay Given i Newcastles mål. Dermed regnede mange med, at Man Utd ville køre den sikkert hjem, men den unge D. Edgar fik pludselig bolden ved 25 meters afstand, hvorefter han skød bolden hårdt, fladt ind bag Edwin van der Saar. Bolden blev rettet af på vejen, og dette var uden tvivl med til at snyde hollænderen.

Kampen endte 2:2, hvor Manchester United pressede meget på i slutminutterne, men skarpheden manglede. Dermed fik Premier Leagues førerhold kun ét point, hvilket betyder, at Chelsea i morgen har chancen for at hale ind på djævlene fra Manchester.

The Blues møder i morgen Aston Villa i Birmingham, hvor holdet fra London ikke har vundet siden 1999.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu