Odds: 10 gode råd


1. Spil ALDRIG for mere end du ejer

Overskriften siger alt. Du bør aldrig spille for mere end du ejer. Du vil helt sikkert ramme en dårlig stime hen ad vejen, og hvis du ikke passer på dine penge, kan det gå galt. Derfor bør du følge med i mine råd nedefter, men skulle det gå galt, skal du se nærmere på denne hjemmeside: Link.

2. Eksperter - Pas nu på

Der findes et hav af eksperter rundt omkring på nettet. Sågar her på TotalBold.dk. Eksperter har ikke altid ret. Ingen har altid ret, men eksperter har som regel en stor viden inden for den liga, som han/hun ligger tips ud på. Alligevel vil jeg anbefale dig, at du selv tjekker efter oplysninger, og ikke kun spiller blindt efter en ekspert.

3. Systemer er ingen vej til overskud

På nettet findes der mange systemer, og nogle folk hævder sågar at det virker. Jeg har endnu ikke mødt et system, som virker. Så pas nu på, hvis du støder på et system. Jeg har tidligere set, at en bruger på QXL solgte et system, hvor der var garateret 1600 kr om dagen. Nej, det er der ikke.

4. Singlespil er vejen frem

Der er kun en vej til overskuddet og det er via singlespil. Hvis du læser i Tipsbladet eller andre steder, at en spiller har vundet 500.000 på seks kampe lige på, så sker det kun en gang. Chancerne for sådan en gevinst er næsten lige så lille, som at vinde hovedpræmien i lotto. Der findes mange systemspil, som f.eks. tre ud af fire osv., men rammer du to af kampene til odds 3,0, og misser de to andre, der f.eks. gav 1,80 tilbage, har du altså intet vundet. Havde du spillet de fire kampe som single, ja så ville du have overskud.

5. Spil på det, du har forstand på

Er du fan af engelsk fodbold og aldrig set en italiensk kamp, så er det logiske at spille på engelsk fodbold. VM i skak er der sikkert også penge i, men det er altså de færreste af os, der ved noget om dette. Spil på hold og ligaer, du ved noget om.

6. Hold regnskab med dine spil

Hold styr på din økonomi. Du kan lave dit eget regnskab i Excel eller på en anden måde. Det er altid en fordel, at bruge tid på at kigge sine spil og økonomi igennem.

7. Vurder/analyser din kamp, før du spiller

Kig dine spil igennem. Synes du, der er værdi i spillet eller er oddset ikke godt nok i forhold til den statistik, du har kigget igennem. Der skal hele tiden træffes valg, og man skal lære, at selvom der kommer en kamp i TV, så er det ikke sikkert kampen indeholder værdi. Brug den magiske grænse på 100, når du har kigget på en kamp. Lav din egen vurdering. F.eks. Liverpool - West Ham. Her er oddsene 1,90 – 3,00 – 3,90. Du finder frem til at du vil vurdere kampen til: 50 % for Liverpool-sejr – 25 % for X – 25 % for West Ham-sejr. 1,90 x 50 = 95, hvilket altså ikke er over de 100. Denne kamp er altså ikke spilbar. Tallet skulle gerne give over 100, så har du det man kalder value i kampen.

8. Mist ikke modet

Alle rammer en god periode - og alle rammer en dårlig. Mist ikke modet, hvis du ikke rammer et par gange i træk. Kald det held eller en dårlig periode. Det skal nok vende.

9. Brug tid på dine spil

Det tager lang tid, at finde de rigtige odds. Du skal kigge efter skader, karantæner, statistik osv. Det tager tid, men det belønner sig i længden. En god idé er, at bruge Betbrain.com eller Oddsoddsodds.com her kan du sammenligne odds fra alverdens bookmakere, og finde din egen. Så har du konto ved fem forskellige, er det hurtigere at kigge på en af de to hjemmesider.

10. Held og lykke

Her til slut vil jeg bare ønske dig held og lykke med dine spil.

Skrevet af TotalBold.dk's odds-ekspert, Morten Thøger.