Klubportræt: Paris Saint-Germain - Den synkende skude

TotalBold.dk's skribent, Ronni Bødker, har kigget nærmere på den franske klub, Paris Saint-Germain, der blev dannet i 1970. Klubben har leveret mange imponerende resultater, men fra 97/98-sæsonen startede nedturen for klubben, som i skrivende stund ligger i midten af tabellen.

De spæde år
Klubben blev oprindeligt dannet allerede i 1904, dengang med navnet Stade Saint-Germain og klubbens bedste resultat kom i 1970, da man rykkede op i den næstbedste række i Frankrig, Ligue 2. Dette blev også klubbens sidste placering, da man fra sæsonen 1970-1971, fusionerede med den et år gamle klub Paris FC, ved hjælp fra forskellige forretningsmænd fra Paris, blandt andre Guy Crescent, bestyrelsesformand i Calberson. Den licens som den gamle klub, Stade Saint-Germain, havde opnået ved hjælp af oprykningen, overgik nu til den nystartede klub Paris Saint-Germain Football Club, som derfor fik sin debut, i den næstebedste franske række.

Succesen for den nye klub kom med det samme, da man allerede i første sæson formåede at rykke op i Ligue 1, hvorfor man fejrede sin et års fødselsdag i den bedste række. Den første sæson blev uden de store overraskelser og de endte på en godkendt 16. plads. Men i maj 1972, efter pres fra byrådet i Paris, for at fjerne associationen til Saint-Germain, blev klubben igen delt i to. Paris FC beholdte klubbens professionelle licens, og derfor alle kontraktspillere og plads i den bedste række, mens at Paris Saint-Germain rykkede ned i den tredje bedste række sammen med alle amatørspillerne. Dog blev opholdet for klubben i Ligue 2 kort, da de den efterfølgende sæson rykkede op i den næstbedste række fra 2. pladsen, da US Le Petit-Quevilly blev diskvalificeret.

Herefter blev PSG igen en professionel klub, og sikrede sig oprykning for andet år i træk, efter endnu en anden plads i ligaen, og efterfølgende sejr over Valenciennes på samlet 5-4 over to kampe. Den hidtil sidste liga-kamp PSG har spillet udenfor den bedste række, var hjemmesejren på 4-2 over Valenciennes i den anden play-off-kamp på Parc des Princes den 4. juni 1974. Ironisk nok rykkede Paris FC ned i samme sæson, og derved undgik de to tidligere fusionsklubber hinanden.

Den første titel
De følgende år slog PSG sit navn fast i fransk fodbold, ved at ligge stabilt i top tre af Ligue 1, men klubbens første titel fik man i 1982, og det var i den franske pokalturnering, Coupe de France. Her tog man sejren over Michel Platinis klub, St. Etienne. Året efter gentog man triumfen, med en sejr over Nantes i finalen. Nogle år før dette havde Francis Borelli overtaget tøjlerne med klubben, og det var også under hans lederskab, at klubben vandt sit første mesterskab i 1986, med Gérard Houllier som træner. Hans lederegenskaber var også med til at sætte rekord, da man spillede 26 kampe i streg uden nederlag. Denne epoke i klubbens historie sluttede sidst i 1990, da den franske Tv-kanal Canal + overtog styringen af klubben.

Storhedstiden
Canal +’s overtagelse af klubben, betød begyndelse på en fantastisk periode for hovedstadsklubben. Den 13. december 1990 blev PSG et aktieselskab, og hurtigt kom klubben igen med op i toppen af fransk fodbold, blandt andet med en sejr i Coupe de France i 1993. Samme år blev man nummer to i ligaen efter Olympique Marseille og man nåede til semifinalen i UEFA Cuppen.

Faktisk kunne man være blevet kåret til fransk mester i 1993, da Marseille fik frataget deres førsteplads på grund af korruption, men Canal + forbød Paris SG at modtage titlen, da man frygtede for firmaets abonnenter i Provence, skulle opsige deres abonnementer, og man truede med at trække Tv-kanalen fuldstændig fra fodbold, hvis Paris SG fik tildelt titlen. Dette betyder, at der i historiebøgerne fra 1993, ikke findes en fransk mester i fodbold, men kun en vice-mester. Og hvad værre var, at PSG ikke kunne få lov at deltage i Champions League, igen på grund af Canal +. Med Marseille tvangsnedrykket, kunne vice-mestrene fra 1993 tage skridtet op på det øverste trin året efter, da man vandt klubbens andet og hidtil sidste mesterskab, især takket være en stime på 27 kampe i streg uden nederlag, en forbedring af deres egen rekord fra 1986. I Europa nåede man semifinalen i Cup Winners Cup, hvor holdet viste sin styrke mod mægtige Real Madrid, da man besejrede madrilenerne i kvartfinalen. Mesterskabet betød, at man nu kunne få sin debut i den relativt nye turnering, UEFA Champions League. Manden der skulle føre klubben ind i det forjættede land, var den tidligere spiller i klubben, Luis Fernández.

Han formåede, at bringe PSG hele vejen til semifinalen, hvor man måtte give op overfor de forsvarende mestre fra AC Milan. Man havde dog på vejen til semifinalen slået de tabende finalister fra året før, FC Barcelona, og det tyske storhold FC Bayern München, samt spillet ti kampe i træk uden nederlag. Samme år vandt man for første gang den franske ligacup og pokalturneringen vandt man for fjerde gang, men mesterskabet måtte man dog se gå til FC Nantes, som imponerede sæsonen igennem med 32 kampe i streg uden nederlag, nederlaget kom på udebane til Strasbourg. Paris Saint-Germain tog sig af bronze-medaljerne, få point efter Olympique Lyon. Året efter havde klubben sit 25-års jubilæum, hvilket blev markeret på fornemmeste vis, ved at vinde UEFA Cup Winners Cup, klubbens først europæiske trofæ, efter tre år i træk med semifinalen som endestation. Sæsonen efter kom man igen til finalen i den mindste af de europæiske turneringer, men denne gang tabte man til FC Barcelona. Paris Saint-Germain var med til at stifte G14 i 2000, blandt andet i samråd med Manchester United og Real Madrid. Men herefter begyndte nedturen under Canal +’s ejerskab.

Nedturen
I sæsonen 97/98 skuffende man fælt i den hjemlige turnering, ved kun at blive nummer otte og samtidig røg man ud af Champions League for første gang inden kvartfinalerne, siden Canal + overtog klubben. Dog blev sæsonen reddet af sejre i både ligacuppen og pokalturneringen. Og ingen titler kom i hus, før Luis Fernández igen overtog tøjlerne med klubben i december 2000. Dog kan man ikke rigtigt snakke om en titel, da det var Intertoto Cuppen man vandt i 2001, og derved kvalificerede sig til UEFA Cuppen. På dette tidspunkt havde han hentet det store brasilianske stjerneskud, Ronaldo de Assis Moreira, bedre kendt som Ronaldinho, til klubben, i et forsøg på at bringe mesterskabet tilbage til hovedstaden. Men selvom talentmassen var til stede i klubben, vandt man stadig ingenting, hvilket ikke var med til at formildne klubbens direktør.

Samtidig havde klubben gæld, og rigtigt meget af den endda, men på trods af det formåede man at blive nummer to i Ligue 1, og derved kvalificere sig til Champions League igen. Samtidig vandt man sit første ”rigtige” trofæ i seks år, da mandskabet endte som samlede vinder af Coupe de France, en bedrift, man gentog i 2006. Dette blev det sidste trofæ, hvor Canal + havde aktiemajoriteten i klubben, da de solgte den til firmaerne Colony Capital (USA), Butler Capital Partners (FRA) og Morgan Stanley (USA) i 2006. Sidenhen har Paris SG faktisk kæmpet for at undgå nedrykning, hvilket de lige akkurat klarede. Men det er dog blevet til endnu en titel til klubben, nemlig ligacuppen, som blev vundet i foråret 2008. Men heller ikke det, kan ses som den store succes, da klubben i sæsonen 2008/2009 er udelukket fra at deltage i turneringen, grundet nogle af klubbens tilhængeres racistiske bannere, der blev sat op under finalen mod RC Lens.

Fremtiden
Paris SG er stadig hovedstadens klub, og ambitionerne er derfor ikke små. Med indkøb som Ludovic Giuly, Claude Makélélé og lejeaftalen med Mateja Kežman, har man vist omverdenen, at man vil tilbage i toppen af fransk fodbold og det hellere i går, end i morgen. Men selvom man har hentet disse spillere til klubben mangler man stadig noget for at nå til tops igen, og for at bide sig fast. Holdet er stadig ikke stabilt nok, til at befinde sig helt i toppen. I skrivende stund ligger holdet placeret lige omkring midten af tabellen, men nogenlunde lige så langt til førstepladsen, som til sidstepladsen. Forventningerne til PSG vil altid være høje, også qua deres egne ambitioner, og der vil derfor være et konstant pres på klubben for at få det til at fungere. Men mesterskabet ligger nok endnu nogle år ude i fremtiden. Samtidig skal man også have vippet de seneste mange års mestre, Olympique Lyonnaise, af tronen som fransk fodbolds flagskib.

Kommentarer

Philip Bludnikow d. 21 oktober 2008 18:31:09
Dejligt informerende portræt af en ganske spændende klub.

Kommentér

Du skal logge ind for at kommentere.

Vurderinger

Du skal være registeret bruger for at kunne vurdere en tekst.

Log ind eller meld dig til.

Teksten er ikke vurderet.