Наши партнеры

Menu



Verdens dyreste spiller til prøvetræning i Bolton

Engelsk fodbold

Verdens dyreste fodboldspiller anno 1998, brasilianske Denilson, skal til prøvetræning hos Bolton i håb om en permanent kontrakt.

Mange fodboldfans lagde mærke til det unge talent Denilson under VM 1998 i Frankrig, men de færreste havde regnet med, at han ville blive datidens dyreste fodboldspiller i verden, da Real Betís i sin tid gav omkring 200 millioner kroner for den dengang 21-årige brasilianer.

Siden er det stille og roligt gået ned ad bakke for spilleren, der ikke levede op til forventningerne i klubben.

Efter nogle år i Betís drog han videre til franske Bordeaux, Al-Nasr, FC Dallas og Palmeiras, hvor han har været det seneste års tid. Nu er der dog udsigt til gensyn med europæiske fodboldfans, hvor midtbanespilleren har mulighed for at tilspille sig en kontrakt med englænderne, der kan sikre ham gratis, da hans kontrakt med brasilianerne er udløbet.

Denilson har spillet 68 landskampe og scoret 10 mål for Brasilien.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu