Наши партнеры

Menu



United vandt sikkert i Manchester-derby

Engelsk fodbold

Manchester-derbyet skulle i dag stå, og det blev storebror, United, som trak sig sejrrigt ud med de overbevisende 2-0-cifre. Dermed rykkede storklubben nærmere mesterskabet.

Manchester United i dag Manchester City i lokalderby, som skulle stå på Old Trafford. Uniteds portugisiske stjerne, Cristiano Ronaldo, var manden, der kunne nette for første gang i opgøret.

Holdkammeraten Dimitar Berbatov blev nedlagt udenfor feltet af Ireland, hvorefter Ronaldo scorede direkte på det efterfølgende frispark. Han fik dog hjælp af en City-forsvarer, som var placeret i muren, og det umuliggjorde bolden for målmand Shay Given.

Det andet mål skulle findes kort før første halvlegs afslutning, hvor Berbatov igen kom i centrum. Bulgareren fandt den lille argentiner, Carlos Tevez, som tog en række træk, før han kanonerede bolden ind i netmaskerne til 2-0, hvor han fik stolpen til hjælp.

I anden halvleg kom lillebror, City, bedre med i kampen, hvor superstjernen Robinho samt Petrov og Bojinov kom til en række muligheder, men ved de afgørende afslutninger, manglede de den sidste portion held.

I modsatte ende var United uheldige, da Tevez’ hovedstød ramte træværket og ikke fandt vejen til nettet. Kampen endte med de overbevisende 2-0-cifre.

Med sejren behøver Manchester United blot fire point, før de kan kalde sig mestre. Denne Premier League-sæson byder på tre opgør fortsat, hvor modstanderne for Uniteds vedkomne hedder Wigan, Arsenal samt Hull. City må slukøret skyde chancen for europæisk fodbold ned.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu