Наши партнеры

Menu



UEFA giver VM-vært deadline

Andet fodbold

UEFA mangler fortsat at godkende tre ukrainske byer, før Ukraine endeligt kan få tilladelse til at afholde EM-slutrunden 2012 sammen med Polen.

Det europæiske fodboldforbund, UEFA, fastslog for omkring to år siden, at Ukraine og Polen i fællesskab skulle afholde EM 2012.

Siden denne beslutning blev truffet, har der ulmet mange problemer, og der sås fortsat tvivl om de to østeuropæiske lande formår at leve op til UEFA’s strenge krav omkring infrastrukturen.

Planen er, at fire byer i Ukraine skal huse de mange EM-fanatiske tilskuere, som besøger landet, men det er kun hovedstaden Kiev, som er blevet godkendt indtil videre. De tre andre byer Lviv, Donetsk og Kharkiv behøver at få styr på deres infrastruktur, før de ligeledes kan blive godkendt, fortæller UEFA’s præsident Michel Platini i dag til organisationens hjemmeside.

Byerne skal være godkendt inden den 30. november. For den anden nation Polens vedkomne, har man fået godkendt de fire byer Warszawa, Poznan, Wroclaw og Gdansk.

Tyskland er blevet nævnt som en mulig afløser for Ukraine, men UEFA-præsidenten, Michel Platini, fastholder, at trods de store problemer i de tre ukrainske byer, vil arrangementet blive gennemført efter planen, hvis Ukraine vel at mærke når at opfylde kravene inden deadline.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu