Наши партнеры

Menu



Tidligere Liverpool-stjerne påbegynder trænerkarriere

Andet fodbold

Den tidligere Liverpool-forsvarer, Stephane Henchoz, har i en alder af 34 år valgt at stoppe karrieren som professionel fodboldspiller, for i stedet at påbegynde en trænerkarriere.

Forsvarsspilleren Stephane Henchoz har igennem de seneste sæsoner slået sine folder i engelske Blackburn, men eftersom klubben ikke ønskede at forlænge schweizerens kontrakt, som udløb i sommer, valgte han i dag at stoppe karrieren med øjeblikkelig virkning.

Henchoz startede karrieren i 1992 i hjemlandets Xamax, mens turen tre år senere gik til Hamburger SV. Herefter skiftede han til Blackburn, hvor han blev i to år. Liverpool fik øjnene op for forsvareren, som i dag kan bryste sig af at han spillet i klubben igennem seks år.

Efter Henchoz’ periode i Liverpool røg han i en kort periode til Celtic, inden England igen kaldte, hvor Wigan stod klar med en kontrakt. Siden hen kom Blackburn atter ind i billedet, som altså blev hans endestation.

Schweizeren står noteret for 72 landskampe samt 389 ligakampe. Den 34-årige spiller vil nu fokusere på at tage en træneruddannelse.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu