Joey Barton fra Newcastle forløb sig efter weekendens kamp og kaldte sin træner, Allan Shearer, for en “lortetræner”. Nu er Barton suspenderet af klubben.
I weekendens kamp mod Liverpool kunne Joey Barton føje endnu et rødt kort til sin samling, da han nedlagde Xavi Alonso med en svinestreg af en tackling. Barton, som efterhånden er mere kendt for sin markant utilpassede adfærd på og udenfor banen end for at spille fodbold, var dog ikke faldet til ro efter kampen. Det gik ud over træner, Allan Shearer.
Shearer var selvsagt ikke tilfreds med det røde kort og irettesatte Barton. Han svarede dog igen, at han mente, at Shearer var “en lortetræner med en lortetaktik”.
Ifølge Ekstra Bladet er Joey Barton nu suspenderet på ubestemt tid og må dermed formodes at være en færdig mand i Newcastle, der i forvejen har det svært ved i øjeblikket at være i akut fare for nedrykning.
Skriv et svar