Наши партнеры

Menu



Sevilla-derby fik dramatisk afslutning

Spansk fodbold

De to Sevilla-mandskaber, Sevilla FC og Real Betis, tørnede sent lørdag aften sammen. Affæren fik en dramatisk afslutning, eftersom bolden blev skudt i netmaskerne tre gange på tyve minutter.

Første halvleg startede blidt ud, da mandskaber skulle se hinanden an, men efter 23 minutters spil, havnede bolden for første gang i målet.

Sevillas Romaric fik passeret Ricardo, men dommeren dømte korrekt offside, og dermed blev målet underkendt. Ved pausefløjt stod der fortsat 0-0 på måltavlen.

24 minutter inde i anden halvleg scorede Real Betis ved Sergio Garcia, og dette mål blev godkendt. Gæsternes 1-0-føring holdt til otte minutter før tid, da Garcias holdkammerat Ricardo Oliveira scorede. Han spillede sin debutkamp, siden sit skifte fra Zaragoza. Dermed var helten tilbage, da Oliveira også var en del af Betis-mandskabet fra 2004-2006.

Men bedst som Betis så ud til at kunne hæve armene, scorede Frederic Kanouté på et hovedstød i overtiden. Kampens dommer González Vázquez havde lagt hele fem minutter til, derfor var endnu en Sevilla-scoring ikke usandsynlig, og værterne forsøgte ganske som ventet, at få udlignet.

Men til stor ærgrelse for Kanouté og resten af holdet, lykkedes dette ikke. Real Betis kunne derfor trække sig sejrrigt ud af lokalopgøret, med en 2-1-sejr i bagagen.

Sevilla-nederlaget i aften var det tredje af slagsen i træk, hvilket gjorde, at spillerne led et større mentalt knæk. Betis ligger med sejren på 13. pladsen med 25 point, mens Sevilla indtager tredjepladsen med 38 point på kontoen.

Tidligere på aftenen vandt Real Madrid 1-0 over Racing Santander på mål af Gonzalo Higuain. Kongeklubbens sejr betyder, at de fortsat indtager andenpladsen med hele ni point op til ærkerivalerne FC Barcelona på førstepladsen. Barca spiller senere søndag mod oprykkerne Gijon.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu