Наши партнеры

Menu



Sejr over Barcelona var ikke nok for Shakhtar

Champions League

Selvom Shakhtar Donetsk slog Barcelona med 3-2 på Camp Nou, så var det desværre for ukrainere ikke nok til at gå videre fra gruppe C, fordi Sporting CP samtidig vandt deres kamp.

Det var før kampen ventet, at Josep Guardiola ville sende et urutineret hold på banen, og det var også, hvad der skete.

På trods af det unge hold, så lagde hjemmeholdet bedst ud, og det var tæt på at resultere i en catalansk føring flere gange, hvor blandt andre stortalentet Bojan var på spil, men det lykkedes ikke for Barcelona at få bolden over stregen.

Stille og roligt kom Shakhtar bedre med i kampen, og efterhånden brændte det for alvor på nede foran Barcelona-målet. Efter 31 minutter kom den sidste skarphed i Shakhtars afslutninger frem, da Olexandr Gladkiy overraskende bragte gæsterne i front til pausestillingen 1-0.

Fra anden halvlegs start satte Barcelona sig på spillet, hvilket betød, at de fik mange hjørnespark, som de dog ikke formåede, at udnytte. Selvom Barca havde spilovertaget, så kom de yderligere bagud, da Gladkiy igen var på spil efter 58 minutter.

Blot få minutter senere var Sylvinho på spil i den anden ende af banen, hvor backen med et velplaceret skud bragte spænding i kampen med en reducering til 2-1.

Barcelona fortsatte efter målet med at presse yderligere på, men de kunne ikke få bolden over stregen, trods flere gode muligheder. I stedet gjorde brasilianske Fernandinho det til 3-1 efter 76 minutter. 2-måls føringen varede dog ikke ret længe, da Barcelona efter 83 minutter igen fik spændingen tilbage i kampen, da Sergi Busquets fra omkring straffesparkspletten sparkede bolden i mål.

Der kom ikke yderligere chancer i kampen, der derfor højst overraskende endte med 3-2 til Shakhtar Donetsk, der på trods af sejren må nøjes med en plads i UEFA Cuppen, da Sporting CP ude slog Basel.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu