Наши партнеры

Menu



Sacchi: At træne Real er som ‘Mission Impossible’

Spansk fodbold

Den tidligere Italienske landsholdstræner, Arrigo Sacchi, har udtalt at han på ingen måde ville overveje at tage jobbet som træner i Real Madrd.

Sacchi har dog tidligere været i ”kongeklubben’s” bestyrelse, da han i 2005 blev ansat som direktør i klubben. Dette blev dog kun til et kortvarigt ophold, da italieneren valgte at forlade posten, efter klubbens træner, Vanderlei Luxemburgo, blev fyret, grundet et par dårlige præstationer.

”Jeg har altid nægtet at træne Real, da jeg er overbevist om at det ville være lettere at være med i Mission Impossible 4,” fortalte Sacchi til Radio Centro Suono Sport.

”Luxemburgo spurgte mig engang om jeg kunne hente Carlo Ancelotti til Madrid, men jeg svarede at han er min ven, og jeg ville aldrig byde en ven den skæbne.”

”De har en meget talentfuld trup, men det er alt for mange misforståelser, fordi at gruppen ikke er forenet.”

Sacchi tog sig også tid til en lille kommentar om hans landsmand, Fabio Capello, der er den nuværende træner i Madrid-klubben.

”Jeg har aldrig været specielt glad for Capello, og jeg er ikke bleg for at indrømme, at hans fodboldfilosofi ikke tiltaler mig særlig meget.”



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu