Наши партнеры

Menu



Referat: Primera Division 25. Runde

Spansk fodbold

Denne 25. runde stod for alvor i ydmygelsens tegn, da målskytterne i både Andalusien og Catalonien havde støvlerne helt rigtigt på. Michael Laudrups Getafe hentede en overraskende sejr, da den lille Madrid-klub scorede et bizart mål mod storebroderen. Vi bringer dig det komplette overblik over den 25. runde af La Primera Division.

Valencia CF – Recreativo Huelva

Valencia, der på det seneste har leveret stabile, skulle lørdag forsøge, at udbygge deres statisk over ubesejrede kampe, der inden opgøret var tre kampe, da Huelva gæstede Mestalla. Efter små 40 minutters spil så det særdeles lyst ud. Juan M. Mata bragte hjemmeholdet foran. Med små 40 minutter tilbage af opgøret gik gæsterne dog udlignet, da Carlos Martins scorede. Kampen endte 1-1, og dermed kunne Valencia nu notere fire ubesejrede kamp i træk.

Sevilla FC – Real Zaragoza

Christian Poulsen havde karantæne, da Sevilla lørdag aften skulle forsøge, at hente point mod bundholdet Zaragoza. Luis Fabiano skulle vise sig at ramme dagen. Fabiano stod for kampens første mål efter 20 minutter, mens han bare fem minutter senere udbyggede føringen. Kort før pausen lavede den tidligere Valencia-forsvarer Roberto Fabian Ayala selvmål. Anden halvleg var blot seks minutter gammel førend, der stod 4-0 til Sevilla på måltavlen. Den tidligere Real Madrid-spiller Carlos Diogo lavede kampens andet selvmål. Tre minutter blev Diogo udvist, hvilket gjorde det alt andet end lettere for gæsterne. Med tyve minutter tilbage af opgøret, slog Seydou Keita definitivt sejren fast. Sevilla vandt 5-0.

Osasuna – Atletico Madrid

Bundholdet Osasuna overraskede, da de mødte topholdet Atletico Madrid. Der skulle blot gå to minutter, før Osasuna-spilerne kunne juble for første gang i kampen. Enrique Sola var målscoreren. Tre minutter senere gjorde hans medspiller Carlos Alberto Vela kunsten efter, dermed var værterne foran 2-0 efter fem minutter. Midt inde i første halvleg fik Madrid-klubben dog reduceret. Diego Forlan fik bragt gæsterne på tavlen. Med et kvarter tilbage af kampen, slukkede Hector Font håbet for Atletico-mandskabet. Kampen endte 3-1.

Athletic Bilbao – Villarreal CF

Søndag stod slaget mellem Athletic Bilbao og Villarreal. Hjemmeholdets Fernando Llorente kunne allerede efter blot fire minutter slå sit navn fast. Man skulle helt hen i anden halvleg før Den Gule Ubåd svarede igen. Guillermo Franco var målscoreren. Med 20 minutter tilbage af opgøret kom den danske landsholdsanfører Jon Dahl Tomasson på banen. Han kunne se sin holdkammerat Juan Capdevila sikre sit hold sejren, da han scorede med små ti minutter tilbage af affæren. Kampen endte 2-1 til gæsterne.

Racing Santander – Almeria

Midterholdenes møde endte særdeles målfattigt, men bestemt ikke uden dramatik. Efter en times spil kunne Santanders Mohammed Tchité score kampens enlige mål. Med omkring 20 minutter tilbage af opgøret modtog Cisma Domingo sit andet gule kort, hvorfor han modtog et rødt. Kort før tid modtog hans medspiller Veljko Paunovic et gult kort, og minuttet senere blev dette vekslet til et rødt, dermed stod gæsterne med ni spillere på banen i de sidste sekunder. Dette blev dog ikke udnyttet. Kampen endte 1-0 til Santander.

Real Murcia – Real Valladolid

De to oprykkerhold Real Murcia og Real Valladolid mødes søndag aften, i en kamp, der samtidig var et bundbrag. Kampens enlige mål stod udeholdets Joseba Llorente for, da han nettede efter 42 minutters spil. Med sejren strøg Valladolid helt op på en 11. plads, mens Murcia måtte tage til takke med 19. pladsen.

Real Mallorca – Real Betis

Mallorca, der inden opgøret lå solidt placeret på en tiendeplads, fik besøg af Real Betis, der lå på 15. pladsen. Efter en lille times spil scorede Fernando Varela kampens første mål. Der skulle dog ikke gå mere end ti minutter før Edu fik bragt balance i regnskabet. Et regnskab, der efter 90 minutters spil var lidt at gøre op. Kampen endte med et point til hvert hold via 1-1.

Deportivo La Coruna – Espanyol

Barcelona-holdet, Espanyol, der inden opgøret, indtog toppen af ligaen, skulle på besøg hos bundholdet Deportivo. Ganske overraskende bragte hjemmeholdet sig i spidsen, da Fabricio Coloccini efter små tyve minutters spil stjal opmærksomheden. Seks minutter efter lå bolden atter i Espanyols netmasker. Denne gang hed målscoreren Angel Lafita. Kampen endte 2-0. Med de tre point ligger Deportivo fortsat under nedrykningsstregen med 27 point på kontoen, mens Espanyol ligger på sjettepladsen.

FC Barcelona – Levante

Da Barcelona søndag aften gik besøg af ligaens absolutte bundhold Levante, havde gæsterne ikke meget at skulle have sagt. Xavi Hernandez scorede opgørets første mål efter 14 minutter. Kort før pause fik Levante tilkendt et straffespark, som Mostapha Riga sikkert eksekverede. Kort efter bragte Lionel Messi dog Barca på sejrskurs igen. I anden halvleg ville Samuel Eto’o demonstrere sin skarphed. Han scorede et vaskeægte hattrick. Det første mål fra hans sidst faldt i det 56. minut. Det andet i 62. minut, mens han endegyldigt slog sejren fast kort før tid. Barca vandt overlegent 5-1.

Real Madrid – Getafe CF

Referatet af denne kamp kan læses her.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu