Наши партнеры

Menu



Referat: Primera Division 2. Runde

Spansk fodbold

Denne runde bød på farvoritsejre til både Barcelona, Real Madrid og Valencia, mens Sevillas kamp er udsat.

Zaragoza – Santander

Lørdag aften spillede Zaragoza og Santander 1-1 i en jævnbyrdig affære. Første halvleg sluttede uden mål, men i anden halvleg fik Oscar Serrano hul på bylden med sin scoring i det 55. minut. Et kvarter før tid kunne Ricardo Oliveira dog udligne med sit andet sæsonmål. Dermed har begge hold stadig deres første sæsonsejr til gode.

Levante – Murcia

Efter Levante havde tabt 3-0 i sæsonåbningen, skulle de forsøge at rette op på den sløje indsats mod Murcia, som til gengæld havde vundet sæsonpremieren over Zaragoza. Kampen forblev dog uden den store intensitet, og det endte da også med en nulløsning.

Barcelona – Athletic Bilbao

Langtidsskadede Samuel Eto’o var ikke tilgængelig til dagens opgør, men det hindrede ikke sidste sæsons mestre i at besejre Athletic Bilbao hjemme på Camp Nou. Allerede efter 8 minutter var det superstjernen Ronaldinho, der var manden bag Barcelonas første sæsonmål. Han gjorde det til 1-0 på et veludført frispark. Efter 35 minutter var Ronaldinho så i målscorerens rolle igen, da han eksekverede et straffespark. Efter pausen bragte Markel Susaeta Laskurain spænding i kampen med sin reducering til 1-2. Det resultat holdte dog ikke længe: Allerede to minutter senere var Yaya Toure på pletten med en scoring til 3-1. I slutningen af kampen kom der en del dramatik, da begge hold fik en mand smidt ud.

Almeria – Valencia

Selvom Valencia havde skuffet i sæsonåbningen med ydmygelsen på 3-0 hjemme mod Villarreal, var holdet storfarvoritter mod oprykkerne fra Almeria. Holdet havde modsat Valencia fået en drømmestart, da de i sidste weekend overraskede alt og alle med en sejr på hele 3-0 ude over Deportivo La Coruna.

Kampen blev da også en spændende affære, hvor Fernando Morientes åbnede scoringen i 46. minut efter en målløs første halvleg. I 63. minut var det dog Alvaro Negredo, der skabte yderligere spænding med en udligning. Det lignede længe et uafgjort resultat, men ti minutter før tid dukkede Emiliano Moretti op og afgjorde kampen til fordel for Valencia.

Valladolid – Deportivo La Coruna

Efter Deportivos ydmygende nederlag til oprykkerne fra Almeria i første runde, skulle klubben jagte oprejsning på udebane mod Valladolid. Det startede dog ikke så godt for de blå-klædte, da Jose Garcia Calvo kort inden pausen gjorde det til 1-0 for hjemmeholdet. I 53. minut kom Deportivo så tilbage i kampen. Sebastian Taborda kunne notere sig for scoringen. Midt i anden halvleg var det så igen Valladolid, der kom på vinderkurs, da Gonzalez Sisi scorede til 2-1. Endnu engang formåede Deportivo at kæmpe sig tilbage, og med en fremragende fighterindsats blev det ene point hentet i land med Ivan Rikis mål i 77. minut.

Betis – Espanyol

Espanyol kom flyvende fra start i udekampen mod Real Betis. Luis Garcia nettede to gange inden pausen for Espanyol, og det lignede en sikker udesejr. Efter pausen var det dog et forvandlet Betis-hold, der løb på banen, og med to scoringer umiddelbart efter hinanden i 83 og 84. minut sikrede Betis sig det ene ponit i kampen.

Getafe – Huelva

Getafe skulle forsøge at rette op på den pinlige indsats sidste weekend, hvor sæsonpræmieren blev spoleret med to røde kort, og et nederlag på hele 1-4. Første halvleg bød heller ikke på den store dramatik, og der var heller ikke scoret til pausen. Efter pausen dummede Getafe sig igen, denne gang var det Mario Cotelo, der modtog det røde kort efter en forseelse. Det udnytetde Sinama Pongolle, da han scorede fem minutter før tid. Så lignede det en udesejr, men Sinama Pongolle skulle endnu engang komme i rampelyset, da han også måtte snuppe et tidligt bad efter sit andet gule kort. I det allersidste sekund skaffede Manu Del Moral det ene point til Laudrup & Co., da han scorede i de døende sekunder.

Atlético Madrid – Mallorca

Mallorca skulle forsøge at følge op på deres fine sæsonstart, hvor det blev til en 3-0 sejr over Levante. Det startede da også fremragende for udeholdet, da de allerede efter 18 minutter bragte sig foran. Målet blev signeret af Daniel Guiza. Der skulle gå længe inden Atlético Madrid levede op til farvoritværdigheden, men i 77. minut udlignede Mario Andres Pernia til slutresultatet 1-1.

Villarreal – Real Madrid

Kampen på El Madrigal blev en fryd for øjet, med flotte mål og chancer.

Raúl blev første målscorer i opgøret, da han efter 39 minutter, prikkede bolden ind efter et fantastisk indlæg af Wesley Sneijder. Kort efter pausen var Sneijder så på spil igen. Med et forrygende frisparksmål, som vil blive husket i lang tid, gjorde han det til 2-0. Derefter var det bare en formsag for kongeklubben at køre sejren hjem. Van Nistelrooy og Sneijder var mændende bag målene til 3-0 og 4-0, mens Guti lukkede målfesten med sin scoring til 5-0.

Osasuna-Sevilla

Udsat



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu