Наши партнеры

Menu



Primera-topklub tæt på konkurs

Spansk fodbold

Valencia ligger solidt i toppen i denne sæson i ligaen, men de foregående sæsoners dårlige resultater kan nu mærkes på pengepungen. Klubben er sandsynligvis nødsaget til at sælge en række spillere, hvis man vil undgå konkurs.

Primera Division-topholdet, Valencia, indtager i øjeblikket en tredjeplads i ligaen. Klubbens dårlige resultater i de foregående sæsoner har gjort, at man har en gæld på hele 350 millioner kroner, hvilket dækker spillerlønninger, derfor er klubben nu på økonomisk slingrekurs.

Spaniens næststørste bank, Caja, ønsker ikke længere at låne klubben flere penge, derudover har man bedt om dokumentation omkring købet af udstykninger på stadiongrunden, som klubbens præsident ved sin tiltrædelse udtalte, at han var i besiddelse af.

”Der er ingen likvider i Valencia lige nu. De har bedt om et lån, som de har fået nej til, fordi gælden er så stor i forvejen. Man siger hernede, at de har faktisk svært ved at betale spillernes lønninger,” vurderer spansk fodbold-eksperten, Luna Christofi, overfor tipsbladet.dk.

Selvom situationen ikke ser lovende ud for fremtiden, tror Christofi ikke, at man lader skuden synke ned i konkurs-dybet.

”Jeg er sikker på, der kommer nogle kreditorer ind i sidste øjeblik og giver en en hånd. Også fordi han har et godt navn den nye præsident (Vicente Soriano red.).”

Hun afviser ikke, at klubben vil sælge nogen, for at få mere luft i økonomien, da hun mener, at holdet har en god bredde.

”Valencia falder ikke fra hinanden, hvis de skulle sælge nogen, men hvis de bliver nødt til at sælge en spiller som Villa, så får de et stort problem. Han scorer jo på alt.”



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu