Наши партнеры

Menu



Poulsen og co. vandt danskeropgøret

Champions League

Kampen bød på en noget kontroversiel dom, da dommeren modsagde sig selv, og annullerede et straffespark, som han selv havde dømt. Han gjorde dog skaden god igen senere, og kampen endte med en overbevisende spansk sejr.

Der var tale om et danskermøde, hvor både Christian Poulsen og Nicklas Bendtner var med fra start. Der skulle ikke gå mere end elleve minutter, før kampens første mål kunne noteres. Bendners angrebsmakker, Eduardo, slap ind i det lille felt, dette så Bendtner, der lagde bolden ind fra højrekanten, hvorefter Eduardo tæmmede bolden med brystet og satte den ind i målet fra en spids vinkel.

Fire minutter efter var Bendtner tæt på at udbygge føringen, men skuddet blev blokeret. I det 24. minut kom hjemmeholdet tilbage i kampen på mål af Keita.

Et Sevilla-indlæg blev blokeret, hvorefter Keita kom stormende på riposten, og bankende bolden ind i netmaskerne fra 16 meters afstand til udligningen 1-1.

Ti minutter efter fik hjemmeholdet endnu en gang passeret Almunia i Arsenal-buret. Sevilla får frispark og Fabiano når højest på bolden, og header bolden ind i det længste målhjørne, og bringer derved spanierne tilbage i kampen.

I det 36. minut var Bendtner endnu en gang i kreatørens rolle, men hans holdkammerat formåede ikke at udnytte den chance, som Bendtner fik tilspillet.

Efter 64 minutters spil begik Senderos straffe, da han rørte bolden med hånden, dommeren dømte prompte straffespark, men ganske kort efter, modsagde han sin dom, og annullerede straffet.

Med to minutter tilbage af den ordinære tid blev der atter dømt straffe mod Sevilla, og denne gang valgte dommeren at stå ved sin dom. Kanoute skulle sparke, og dette gjorde han yderst sikkert.

Kampen endte 3-1 til Sevilla, hvilket betyder, at de nu også er klar til 1/8-finalerne.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu