Наши партнеры

Menu



Owens fremtid afgøres til sommer

Engelsk fodbold

Den engelske landsholdsangriber Michael Owen har takket nej til Newcastles tilbud om kontraktforlængelse. Han vil først beslutte sin endelige destination til sommer.

Mandag meddelte Owen, at han ville tænke over sin fremtid, og først endeligt beslutte sig til sommer. Michael Owens kontrakt med Newcastle udløber til sommer, og har derfor mulighed for at skifte på fri transfer til en anden klub. Owen forsikrer dog om, at han gerne vil blive hos “The Toons”.

“Jeg håber, det vil blive set som et positivt skridt, og ikke som om, jeg er illoyal. Jeg er glad her og nyder udfordringen. Det er ganske enkelt fordi jeg er 29 og min næste karrierebeslutning vil være af afgørende betydning,” lyder forklaringen fra Owen.

Den tidligere Liverpool- og Real Madrid-spiller siger, han har fortalt Newcastle at han er villig til at gå ned i løn, hvis det er nødvendigt for at blive der. Det bliver dog i givet fald først til sommer, da Owen indtil videre altså ikke vil acceptere Newcastles tilbud om en ny treårig kontrakt.

Trods mange skader de senere år er Michael Owen stadig en notorisk målscorer. Det vidner ni mål i 16 kampe denne sæson om.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu