Наши партнеры

Menu



Optakt: Premier League 36. Runde

Engelsk fodbold

Tredje sidste runde i denne sæson sparkes i gang med et brag af en kamp, når ligaens nummer ét og to, Manchester United og Chelsea mødes i ”mesterskabskampen”, da blot tre point skiller de to hold. Ligaens nummer tre, Arsenal, spiller mandagskampen mod bundholdet Derby.

Chelsea – Manchester United (Spilles 26/04, 13:45)

Dybdegående optakt bringes senere.

Sunderland – Middlesbrough (Spilles 26/04, 16:00)

Der kan ikke findes to mere ligebyrdige hold, end de to, som tørner sammen på Stadium of Light. Sunderland og Middlesbrough deler en 14. plads med helt ens antal point. Begge hold har også fem point ned til nedrykningsstregen, hvor Birmingham i øjeblikket huserer med 31 point. I så tæt et opgør, kan en god hjemmebane gøre forskellen. Stadium of Light er en skøn kulisse til lørdagens kamp. Det er Middlesbrough sidste hjemmekamp på sæsonen, hvilket måske også kan spille en rolle.

Tottenham – Bolton (Spilles 26/04, 16:00)

Tottenham, der med flotte nyindkøb ellers lagde op til et brag af en sæson, har i høj grad skuffet. Spurs befinder sig på en 11. plads, mens Bolton findes lidt længere nede. Nærmeste bestemt 16. pladsen, blot et enkelt point fra Birmingham. Tottenham vil være favoritter til dagens kamp, specielt med de mange fans i ryggen. Man må være skør, hvis ikke man bryder sig om en så god opbakning, som Tottenhams tilhængere nu engang yder på White Hart Lane.

West Ham – Newcastle (Spilles 26/04, 16:00)

West Ham deler p.t. ligaen i to, da man er ligaens nummer 10. De sortstribede fra havnebyen ligger en anelse lavere nede. Om ikke andet, så bliver det et interessant opgør, når de to mandskaber støder sammen på Upton Park. Ingen af de to klubber har en decideret sag at kæmpe for, men det plejer nu ikke at forhindre noget som helst, når snakken falder på engelsk fodbold. Der vil være masser af god fodbold.

Manchester City – Fulham (Spilles 26/04, 16:00)

Fulham er på en af sæsonens mest uoverskuelige opgaver, når Manchester City skal bekæmpes lørdag eftermiddag. Sven Göran Eriksson står bag City, som indtil videre har skrabet 55 point sammen. Dog får den svenske manager lidt af et dilemma op til kampen, da adskillige forsvarsspillere sidder ude med skader. Fulham kan se sig nødsaget til at hente minimum et point, hvis klubben skal holde en anstændig forhåbning om endnu et år i den bedste engelske række.

Birmingham – Liverpool (Spilles 26/04, 16:00)

Liverpool spiller stadigvæk med i det fine europæiske selskab, Champions League. I semifinalen måtte man se en flot sejr sejle bort, da John Arne Riise, uheldigvis, kom til at score i den forkerte ende, dybt inde i overtiden. Liverpool har for længst lagt drømmen om mesterskabet bag sig, nu gælder kun pladserne til næste års runde af Champions League, og avancement til finalen i Moskva. Kan Birmingham overraske?

Wigan – Reading (Spilles 26/04, 16:00)

Wigan har været en lejlighedsvis positiv overraskelse i denne sæson. Reading kæmper dog en intensiv kamp om overlevelse, og kun et enkelt point adskiller holdet fra den faretruende nedrykningsstreg. Wigan kan da heller ikke se sig helt fri for fare. Kampen vil højst sandsynligt blive spillet i ægte engelsk manér. Intensivt løbearbejde, hurtigt tempo og kontante tacklinger er baret et lille udpluk af menuen.

Portsmouth – Blackburn (Spilles 27/4, 14:30)

De to hold, Blackburn og Portsmouth, befinder sig begge i ingenmandsland. Portsmouth er rent tabelmæssigt foran, men kampen ligner alligevel en lige affære. Endnu en typisk engelsk kamp. De to angribere, Roque Santa Cruz og Jermain Defoe kan begge få stor betydning for kampens udfald. De farlige herrer har henholdsvis scoret 16 og 12 gange i sæsonens forløb.

Everton – Aston Villa (Spilles 27/4, 17:00)

Igen ligger to af weekendens duellanter tæt op af hinanden. Everton besidder 5. pladsen, mens Aston Villa regerer på pladsen under. Everton har fordel af Goodison Park, som forhåbentligt kan bringe en sejr i hus. Everton har lavet færre mål end Aston Villa, men har til gengæld lukket et langt mindre antal mål ind i egne netmasker. Det er svært at forudsige kampens resultat, når de to mandskaber, samlet set, har den samme styrke.

Derby – Arsenal (Spilles 28/04, 21:00)

Kampens resultat burde næsten kunne forudsiges ved et enkelt blik på tabellen. Arsenal besidder den bronzegivende plads, mens Derby er absolut nummer chok. Det er blot blevet til sølle 11 point for den stolte klub, og det ligner ikke, at klubben tager point hjem, når The Gunners kommer på besøg. Arsene Wengers mandskab har været inde i en turbulent tid, men burde under alle omstændigheder vinde mandag aften.

Skrevet af David Thystrup



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu