Наши партнеры

Menu



Officielt: Ramos afløser Schuster i Real Madrid

Spansk fodbold

Den tyske træner Bernd Schuster er nu fortid i Madrid-klubben. Han blev i dag fyret i kongeklubben, hvor den spanske træner Juande Ramos overtager jobbet.

Real Madrid har i dag valgt at fyre Bernd Schuster, og ansætte den tidligere Sevilla- og Tottenham-træner Juande Ramos, der overtager med øjeblikkelig virkning.

Juande Ramos var træner for Sevilla fra 2005-2007, hvor han vandt UEFA Cuppen med klubben, og året efter gentog han sensationen. Han tog tilbuddet om at blive Tottenham-træner i 2007, og rejste til England. Der vandt han Liga Cuppen, og stod i spidsen for holdet i den sæson, der skulle vise sig, at blive den dårligste sæson i klubbens historie. Det førte til en fyring i oktober, og han har stået uden job siden.

Real Madrid tabte i weekenden mod Sevilla, og det har nu kostet den tyske træners job i den spanske hovedstad. De ligger lige nu på en femteplads, med ni point op til rivalerne Barcelona. Fyringen skete også efter, at Bernd Schuster udtalte, at Real Madrid ikke kunne slå Barcelona i den kommende spillerunde.

Ramos overtager jobbet inden kampen mod Zenit i Champions League på onsdag, der altså bliver hans første styrkeprøve.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu