Наши партнеры

Menu



Officielt: Koeman ny cheftræner i Valencia

Spansk fodbold

I dag præsenterede Valencia klubbens nye mand i trænersædet. Ganske som ventet blev det hollandske Ronald Koeman, der overtog tropperne.

Den spanske storklub, Valencia, skulle ikke bruge lang tid på at få papirer på klubbens nye mand i trænersædet. Afløseren for Quique Sanchez Flores blev hollænderen Ronald Koeman, der skal formå at få klubben endnu højere op i tabellen i Primera Division, hvor holdet i øjeblikket indtager en skuffende sjetteplads, senest som følge af et 5-1-nederlag til Real Madrid.

Efter at have ført PSV Eindhoven til deres tredje mesterskab på stribe, valgte hollænderen at rejse mod de sydlige himmelstrøg endnu en gang, dette skete senest med Benfica, hvor han ikke fik megen succes, men Valencias ledelse er overbeviste om, at den 44-årige cheftræner får større succes hos dem.

”Vi ønskede os en international toptræner, og vi mener ansvaret for holdet nu er lagt i meget sikre hænder. Han kender vores mål og han er manden, der kan opfylde dem,” fortalte Valencias præsident Juan Soler i forbindelse med præsentationen.

Cheftrænervikaren, Oscar Fernandez, vil få en chance for at rette op på den fatale kamp mod Real Madrid, der endte med et rungende 5-1-nederlag. Fernandez skal nemlig atter sidde i trænersædet i morgendagens Primera Division-kamp mod Real Mallorca, inden Koeman får sin debut i midtugens yderst vigtige Champions League-kamp mod norske Rosenborg.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu