Наши партнеры

Menu



Officielt: Huntelaar skifter til Real Madrid

Spansk fodbold

Den spanske storklub, Real Madrid, har her til aften offentliggjort, at man er nået til enighed med Ajax omkring købet af Klaas Jan Huntelaar, som blot mangler at gennemgå det obligatoriske lægetjek.

Efter det stod klart, at Real Madrids stjerneangriber, 32-årige Ruud van Nistelrooy, var ude resten af sæsonen, startede man jagten på en ny målmaskine i front, som kunne nette for Kongeklubben.

Her til aften offentliggjorde den spanske hovedstadsklub så, at man er nået til enighed med Ajax omkring købet af Klaas Jan Huntelaar.

Huntelaar mangler blot at gennemgå det obligatoriske lægetjek. Når dette er sket, skriver den 25-årige angriber under på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2013.

Den hollandske landsholdsspiller tiltræder, når transfervinduet åbner den 1. januar 2009, dermed kan han allerede få debut den 4. januar, når man møder sidste års vicemestre, Villarreal.

Når Huntelaar tiltræder, vil Real Madrid have seks hollændere i truppen, da man i forvejen råder over Royston Drenthe, Arjen Robben, Rafael van der Vaart, Wesley Sneijder samt Ruud van Nistelrooy.



Kommentér

En kommentar til “Officielt: Huntelaar skifter til Real Madrid

  1. Real Madridista siger:

    Håber han slår igennem på absolut allerhøjeste niveau.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu