Наши партнеры

Menu



OB-stjernefrø skifter til Ajax

Andet fodbold

Det blot 16-årige stortalent, Christian Eriksen, der indtil i dag repræsenterede OB, er netop blevet købt af den hollandske storklub Ajax Amsterdam, der er kendt for at opfostre stjernefrø.

OB’s danske U17-landsholdsspiller Christian Eriksen, har længe været et varmt navn på diverse storklubbers indkøbslister. Giganterne Barcelona og Chelsea har begge forsøgt, at få fingrene i danskeren, men uden held. Stortalentet blev i dag solgt til Ajax Amsterdam, som har stor erfaring med behandling af stortalenter.

”Salget af Christian Eriksen viser tydeligt, at vores egen talentudvikling er i rivende udvikling i disse år. Christian er trods sine kun 16 år en blandt flere dygtige spillere på vores U19 hold, som pt. fører landets bedste række, og hans potentiale understreges af at han netop er blevet nomineret til DBU’s og TV2’s pris Årets Arla Talent,” udtaler direktør Kim Brink i en pressemeddelelse.

”Selvfølgelig er det trist at sige farvel til en dygtig og vellidt spiller, som vi gerne havde set gik hele vejen til vores ligahold, men Christian har længe været så ombejlet, at det ikke var realistisk at fastholde ham i OB efter udløb af hans nuværende kontrakt.”

Eriksens aftale med Ajax Amsterdam udløber i 2011.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu