Menu



Neymars afsked har efterladt et tomrum i Barcelona

Spansk fodbold

Barcelona led, hvad man kunne kalde, et betydeligt nederlag i deres to Supercopa de España-finalekampe mod El Clasico-rivalen, Real Madrid.

Første opgør sluttede 1-3 til Real Madrid, som her spillede på udebane, og på hjemmebane fortsatte madrilianernes dominans, der kulminerede i en 2-0-sejr.

“Dette er en lang proces, og der er plads til forbedring, men i de 9 år, hvor jeg har været her, er det første gang, at jeg har følt mig underlegen i forhold til Madrid,” konstaterede stjerneforsvareren, Gerard Piqué, på en ligefrem måde i kølvandet på Barcelonas andet nederlag.

Men hvorfor synes Barcelona-truppen så ude af sig selv? Vi giver dig her, hvad vi betragter som de 4 essentielle årsager.

1. Neymars uventede afsked

I forrige sæson så vi, hvordan 25-årige Neymar – Brasiliens vel nok største angriber – nærmede sig det samme spilleniveau som hans klubkollega, Lionel Messi.

Dette syntes ikke blot at vidne om hans individuelle udvikling men også hans integration i holdet, som gjorde ham essentiel for klubben.

Neymar

Derfor kom det som et chok for ledelse og fans, at – ikke blot PSG ville betale den enorme frikøbskausul – men at Neymar overhovedet var villig til at forlade Barcelona.

Denne usandsynlige situation synes at have skabt et tomrum i Barcelonas angreb, som de stadig har problemer med at udfylde.

Dette har på en meget direkte måde haft indvirkning på Barcelonas spil og forventningerne til holdet. Således blev Barcelona anset for ligeværdige med Real Madrid forud for forrige sæson. Nu er Real Madrid klar favorit til året La Liga-titlen, hvilket afspejler sig i oddsene. Således giver sports og spillesiden bet365, Real Madrid vinderoddsene 8/11, hvorimod Barcelona får 6/5.

2. Ikke hvad det har været: Pep Guardiola- og La Masia-æraen

I Pep Guardiolas tid i Barcelona syntes kombinationen af trænerens fodboldfilosofi samt de nyudklækkede talenter fra Barcelonas sportsakademi, La Masia, at gå op i en højere enhed.

Men disse tider synes nu fjerne. Guardiola og spillere som Xavi, Andres Iniesta og Sergio Busquets er ikke længere tilknyttet Barcelona. Selv Messi synes i en alder af nu 30 år ikke at være lige så ustoppelig en spiller, som han engang var.

Derudover ser vi et dalende antal af La Masia-spillere rent faktisk blive anvendt på Barcelonas førstehold. Det er svært at sige, hvorvidt kvaliteten af disse “nyuddannede” spillere er dalet, eller om de trænere, der efterfulgte Guardiola, blot er mindre villige til at give dem en chance. Barcelonas svar på dette problem synes ofte at være, at bruge store summer på spillere uden for deres egne rækker.

3. Ringe spillerkøb

Et par af de spillere, som Barcelona for nyligt har købt er Arda Turan og Andre Gomes, som mange anser for skuffende.

Dette synes yderligere at illustrerede pointen, som blev nævnt i forbindelse med La Masia: Måske Barcelona forsøger at kompensere for deres egen, manglende evne til at udvikle talenter ved blot at bruge penge på eksterne talenter.

4. Intern uro

Barcelona har absolut ikke brug for at miste flere nøglespillere. Derfor hjælper det ikke, at Luis Suarez nu døjer med en knæskade, som vil udelukke ham fra at spille i en måneds tid.

Gerard Pique

Men ustabiliteten og uroen begrænser sig ikke blot til selve truppen. Gerard Pique har offentligt peget fingre ad ledelsen heriblandt generaldirektør, Pep Segura. Fans har også reageret med stærke, negative følelser oven på nederlagene. Disse var hovedsagelig rettet mod Josep Maria Bartomeu, som mange kræver skal gå af som præsident. Dette har fået folk til at spekulerer på hvorvidt Joan Laporta, som selv var præsident for klubben i det gyldne Guardiola-dage, vil vende tilbage til klubben for at genopbygge tidligere tiders storhed.



Kommentér



Top-menu
Menu