Наши партнеры

Menu



London-derby endte i Arsenal-dominans

Engelsk fodbold

Arsenal viste i dagens London-derby, hvem, som bestemmer i hovedstadsklubben, da lokalrivalerne Tottenham besøgte Emirates Stadium. Kampen endte 3-0 til Arsenal og danske Nicklas Bendtner måtte forlade banen med en skade.

Forventningerne var på kogepunktet, inden Arsenal hjemme på Emirates Stadium tog imod lokalrivalerne, Tottenham, idet det seneste indbyrdes opgør endte 4-4. I dag var hjemmeholdet dog ganske overbevisende.

Arsenals danske angriber Nicklas Bendtner startede på banen, men desværre for landsholdsangriberen måtte han forlade banen med en lårskade efter 37 minutters spil.

Kampen startede i et eksplosivt tempo, men kampen nåede at blive 43 minutter gammel, før værterne kunne juble over holdets første scoring. Robin van Persie scorede til 1-0 efter et indlæg fra Sagna, og derefter satte “The Gunners” trumf på.

I det næste Arsenal-angreb var hjemmeholdet igen skarpe, da Cesc Fabregas tog et godt løb med bolden og beviste sin sublime teknik med at drible forbi tre Tottenham-spillere og derefter kanonere bolden ind til en 2-0-føring.

Et kvarter inde i anden halvleg kunne Robin van Persie notere sig som dobbeltmålscore. Tottenham-forsvaret lavede igen en stor brøler, da Benoit Assou-Ekotto nedlagde Eduardo, som var skiftet ind i stedet for Bendtner, men kampens dommer valgte at dømme fordel, hvilket var klogt. Sagna fik sendt bolden ind i feltet og dem ramte Ledley Kings skinneben i hans forsøg på at afværge bolden, hvorefter den røg ind forbi Heurelho Gomes i udeholdets mål, mens hollandske Robin van Persie hurtigt fik opsnappet bolden og lagt den ind i målet.

Kampen endte med en storsejr på 3-0, hvilket betyder, at Arsenal nu ligger på andenpladsen med 22 point på kontoen, mens Manchester United ligger på tredjepladsen med samme pointantal, men en dårligere målscore. Tottenham kan derimod findes på fjerdepladsen med 19 point efter elleve opgør, hvilket er et mere end både Arsenal og United.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu