Наши партнеры

Menu



Kort nyt om Youssouf, Saha, Palermo og Barcelona

Andet fodbold

Vi bringer fire korte nyheder om Sammy Youssouf, Louis Saha, Palermo og FC Barcelona.

Den 30-årige angriber Sammy Youssouf har valgt at forlade Viborg.

”Vi har været tilfredse med den indstilling, som Sammy har leveret. Men rent økonomisk kunne vi ikke nå hinanden,” forklarede klubbens direktør Jensen på klubbens hjemmeside.

”Jeg har kun godt at sige om VFF. Desværre blev jeg skadet i min allerførste kamp for klubben. Men jeg har udført et professionelt stykke arbejde og kan se mig selv i spejlet. Derfor skilles vi også som gode venner,” sagde Sammy Youssouf.

Sammy Youssouf har fået en række tilbud som han vil overveje i sin ferie.

”Nu holder jeg lidt ferie og så vil jeg snarest sætte mig ned med min rådgiver for at se på de henvendelser, som allerede er kommet. Så må vi se, hvor det bærer hen ad,” sluttede Youssouf.

Den italienske avis Leggo, beretter at Torinos præsident Urbano Cairo er klar til at betale 60 mio. kr. for Manchester Uniteds Louis Saha.

Saha døjede i en periode, derfor er der tvivl om hans fremtid hos de engelske mestre.

Torino nåede lige akkurat at spille sig fri af nedrykning i Serie A.

Udover Torino har også de franske mestre Lyon meldt sig ind i kampen om landsholdsspilleren.

Palermos meget kontroversielle præsident Maurizio Zamparini har valgt at finde en ny mand til trænersædet. Den tidligere Atalanta-træner Stefano Colantuono skal således være den nye mand i spidsen for sicilianerne. Han erstatter Francesco Guidolin.

”Colantuono signerede kontrakten med os i dag. Vi har ligeledes lavet en aftale med Giulio Migliaccio (25-årige midtbanespiller fra Atalanta, red.), men den kontrakt kom i hus inden aftalen med Colantuono,” fortalte Zamparini ifølge Channel4 til Radio Radio TV.

FC Barcelona har ifølge Eurosport afgivet et bud på Lyons solide venstre back

Eric Abidal, men klubbens præsident Jean-Michel Aulas har prompte valgt at afvise buddet.

Barca har været ude efter franskmanden i længere tid, men Lyon lader ikke til at være interesseret i at komme af med Abidal, som ellers tidligere har fortalt at han ønsker at forlade Lyon til fordel for netop FC Barcelona

Det vides endnu ikke, hvad Catalanerne har budt, men buddet har ikke været stort nok til Lyon.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu