Наши партнеры

Menu



Eto’o ikke med mod Liverpool

Champions League

Barcelonas superangriber, Samuel Eto’o, er ikke blevet udtaget til top-braget mod Liverpool, selvom der tidligere var givet udtryk for at han skulle være klar.

Eto’o sad over i sidste weekend, hvor han kunne se sine holdkammerater tabe 2-1 til Valencia. Den officielle grund var at han stadig havde problemer med sit knæ, men der bliver spekuleret på om det stadig er problemerne med Rijkaard og Ronaldinho, der ligger bag. Der er derfor godt gang i rygterne, og mange medier mener at Eto’os fremtid på Camp Nou, hænger i en tynd tråd.

Eto’o har været plaget af et dårligt knæ i store dele af denne sæson, men for nogle uger siden begyndte han at træne igen, og gjorde sit comeback for 3 uger siden.

Han nægtede dog at lade sig indskifte i de resterende 5 minutter af Barcelonas 2-0 sejr over Racing. Rijkaard forklarede efter kampen, at Eto’o var utilfreds med mængden af spilletid. Disse kommentarer fik camerouneren op ad stolen, specielt efter Ronaldinho beskyldte ham for at være egoistisk.

Der blev dog hurtigt lagt låg på situationen, og derfor var det forventet at den målfarlige angriber skulle hjælpe holdet i den meget vigtige Champions League kamp.

Dette er dog ikke tilfældet, og rygterne popper op på ny. Medierne antyder at konflikten endnu ikke er overstået, mens klubbens ledelse forsikrer om at Eto’o blot ønsker at være 100% klar.

Hvad der vil ske i fremtiden er endnu usikkert, men det er forventet at Barcelonas islænding, Eidur Gudjohnsen, vil være at finde i startopstillingen i stedet for Eto’o.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu