Наши партнеры

Menu



Dansk midtbanekomet får Liverpool-kontrakt

Engelsk fodbold

SAS Liga-klubben Esbjergs danske midtbane-stortalent, Nicolaj Køhlert, har i dag underskrevet en treårig kontrakt med Premier League-storklubben Liverpool.

Esbjergs 16-årige midtbanespiller Nicolaj Køhlert bestod i dag lægetjekket i Liverpool, hvorefter han kunne sætte sin underskrift på en treårig kontrakt med klubben, hvor der er indføjet en option på et års forlængelse.

”Liverpool kan som en af Europas bedste klubber tilbyde de bedste rammer for min fodboldudvikling, og målet er at gøre mig til Premier League-spiller. Klubben er meget åben over for mig og vil mig virkelig det bedste. Jeg har en rigtig god fornemmelse,” forklarer Nicolaj Køhlert til Esbjergs hjemmeside.

Stortalentet blev opdaget af Liverpools talentspejdere og det fik klubben til at indlemme ham på et træningsophold tilbage i maj måned. Under dette ophold gjorde han en så god figur, at Premier League-storklubben ville have papirer på ham.

Tirsdag modtog Esbjerg et kontraktudspil, der nu er blevet signeret, og det betyder, at vestjyder er sikret en afståelsessum og en yderligere mulighed for bonus, hvis Køhlerts forventede talent bærer frugt.

Køhlert bliver tilknyttet Liverpool FC Academy i Kirkby, der ligger nord for byen, hvor han skal tørne ud for klubbens U/18-mandskab.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu