Наши партнеры

Menu



CL-optakt: Marseille – FC Zürich

Champions League

I gruppe C skal nummer tre og fire mødes i et yderst interessant opgør, når Marseille i aften tager imod Schweiziske FC Zürich, der i anden runde af Champions League sensationelt besejrede AC Milan på San Siro.

Der er i den grad lagt op til en spændende kamp, når Marseille tager imod de schweiziske gæster fra Zürich. Begge hold har i øjeblikket tre point i gruppe C, hvor storklubberne AC Milan og Real Madrid deler førstepladsen med seks point. Derfor er aftenens kamp uhyre vigtig for begge hold, hvis de vil sikre sig videre avancement i turneringen.

FC Zürich besidder en noget skuffende femteplads i den schweiziske Super League og har hele 15 point til førstepladsen. Marseille ligger i den franske liga på en syvendeplads, men har samtidig også spillet en kamp mindre end de resterende hold og kan på lørdag, med en sejr over Lyon, komme op som nummer tre.

Laurent Bonnert må for Marseille sidde over i aftenens kamp, efter hans udvisning i Schweiz, mens Lucho Gonzalez sidder ude efter en ankelskade. Hos FC Zürich er der ikke de store ændringer, da både Yassine Chikhaoui, Martin Buchel og Eric Hassli stadig er langtidsfraværende.

Forventede startopstillinger:

Marseille

Mandanda

Bocaly – Hilton – Heinze – Taiwo

Cisse – Kabore – Cheyrou

Valbuena – Brandao – Niang

FC Zürich

Leoni

Tihinen – Rochat – Barmettler – Koch

Abdi – Aegerter – Gajic

Magairaz

Vonlanthen – Djuric

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Hvis et af holdene skal opnå videre avancement i Champions League, så er en sejr krævet. Hvis man skal bedømme på spillermaterialet står Marseille umiddelbart stærkest, hvilket højest sandsynligt også vil vise sig i resultatet af aftenens kamp.

Vi vurderer, at Marseille slår FC Zürich 3-1 og dermed også efter aftenens kamp kan blande sig i topstriden i gruppe C.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu