Наши партнеры

Menu



CL-optakt: CFR Cluj – AS Roma

Champions League

CFR Cluj tager i aften imod AS Roma til en kamp, der bliver afgørende for de afsluttende placeringer i Champions League-gruppe A.

Rumænske CFR Cluj indtager sidstepladsen i gruppe A med fire point. Holdet er dog slet ikke sat af endnu, da der således kun er to point op til både Roma og Bordeaux, og tre til gruppens tophold Chelsea. Rumænerne har overrasket ved at besejre Roma og spille uafgjort mod Chelsea, mens det er blevet til to nederlag mod Bordeaux i de to seneste kampe.

Holdets offensive midtbanespiller, Eugen Trica, fortæller, at mandskabet vil gå efter tredjepladsen i gruppen, der giver en plads i UEFA Cuppen.

”Vi sagde helt fra start, at vores mål var at slutte som nummer tre og kvalificere os til UEFA Cuppen. Efter vores to første ekstraordinære kampe sagde mange, at vi ville gå videre i Champions League, men vi er stadig realistiske. Tredjepladsen er fint,” siger Trica ifølge UEFAs hjemmeside.

For at dette skal kunne lade sig gøre, er det nødvendigt med et godt resultat i aftenens kamp mod Roma. Italienerne besejrede i deres seneste Champions League-kamp Chelsea med 3-1, hvilket var deres anden sejr i gruppespillet. Roma har fortsat gode chancer for videre avancement, men igen er aftenens kamp meget afgørende.

Hjemmeholdet vil være uden brasilianeren Didi, der er i Brasilien for at blive opereret for et skadet ledbånd i sit venstre knæ. Viceanfører Tony ser ud til at misse de sidste to gruppekampen efter at han er blevet opereret i sit højre knæ. Meanwhile, Diego, Ruiz og Gabriel Muresan og De Sousa er alle ude med skader.

I Roma er der ikke de store bekymringer. Alberto Aquilani er tilbage i truppen, mens der er tvivl om både Mirko Vucinic og Christian Panuccis deltagelse.

Forventede startopstillinger:

CFR Cluj:

Stancioiu

Pereira – Cadu – Toma – Panin

Peralta – Dani – Deac – Culio – Dubarbier

Kone

AS Roma:

Doni

Cassetti – Juan – Mexes – Riise

Pizarro – De Rossi – Brighi

Baptista

Vucinic – Totti

TotalBold.dk’s bud på kampen:

CFR Cluj slog Roma tidligere i turneringen, men vi tror ikke, på en gentagelse af denne bedrift. Roma slog i seneste runde Chelsea, mens Cluj har tabt deres seneste to Champions League-kampe. Derfor tror vi, på en Roma-sejr på 2-0.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu