Наши партнеры

Menu



Barcelona videre efter overbevisende sejr

Champions League

FC Barcelona er klar til kvartfinalerne i Champions League, efter det her til aften blev til en sejr på 5-2 over Lyon på hjemmebane.

De spanske værter var efter 1-1 i den første kamp i Frankrig mod Lyon store favoritter til at spille sig videre til Champions Leagues kvartfinale inden aftenens returopgør i Spanien. Det var da også Barcelona, der startede kampen bedst, men vi skulle frem til det 25. minut, før der for alvor skete noget.

Thierry Henry bragte Barcelona på 1-0 efter han havde modtaget en aflevering fra Rafael Márquez og dernæst snød Lyon-forsvaret så han var alene med målmand Hugo Lloris. Blot to minutter senere var Henry atter på pletten, da han efter at være blevet spillet fra af Xavi scorede til 2-0.

Fem minutter før pausen, var værterne igen på spil. Denne gang var det Lionel Messi, der stod for scoringen, efter han først satte et par modstandere af, hvorefter han spillede bandespil med Samuel Eto’o og sparkede bolden i mål.

Det blev også 4-0 inden pausen. Eto’o stod for scoringen, da han slap fri, og kampen var reelt lukket. Det lykkedes dog Jean Makoun at reducere for gæsterne inden pausefløjt, men det ændrede ikke på meget.

Alligevel var det som om, at reduceringen gav Lyon håb. Tre minutter efter pausen scorede Juninho efter forarbejde af Cesar Delgado. I overtiden slog Barcelona dog sejren fast, da inskiftede Seydou Keita scorede. Inden da var Juninho blevet udvist efter et opgør med værternes Daniel Alves.

Kampen endte med en overbevisende 5-2-sejr til Barcelona, der er videre til kvartfinalen med en samlet sejr på 6-3.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu