Наши партнеры

Menu



Arsenal lod Porto overtage førstepladsen

Champions League

Arsenal skulle i aften vinde eller spille uafgjort mod FC Porto, hvis man skulle ende på førstepladsen i gruppen. Men London-klubben forspildte denne chance, da man tabte 2-0 til portugiserne. Kiev vandt 1-0 over Fenerbahce.

Den danske landsholdsangriber, Nicklas Bendtner, var på banen kampen igennem, da Arsenal i dag skulle forsøge, at tage point fra FC Porto, hvilket ville sikre dem førstepladsen i gruppen.

Arsenal-manager Arsene Wenger havde dog valgt at spare en række nøglespillere, og stillede således op med et halvt reservehold, hvor Bendtner udgjorde angrebsduo med mexicanske Carlos Vela.

Arsenal kunne tilsyneladende ikke præstere optimalt med kun et halv hold af deres normale stjerner. Således kom englænderne bagud efter 38 minutters spil, da Bruno Alves sørgede for en føring til værterne. I anden halvleg fordoblede Lisandro López føringen, da han scorede i det 54. minut.

Nicklas Bendtner og co. nåede aldrig at svare igen, og således måtte de tage til takke med andenpladsen.

I gruppens andet opgør vandt Dinamo Kiev 1-0 hjemme mod Fenerbahce, da Roman Eremenko scorede kampens enlige mål efter 20 minutters spil. Fenerbahces Maldonado blev udvist i dommerens overtid, men dette nåede ukrainerne ikke at udnytte.

Aftenens resultater i gruppe G betyder, at FC Porto sætter sig på førstepladsen, mens Arsenal får andenpladsen. Dinamo Kiev sikrer sig tredjepladsen, som udløber en billet til UEFA Cuppen, mens Fenerbahce må tage tomhændet hjem.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu