Наши партнеры

Menu



Mikkel Beck straffet af DBU

Dansk fodbold

Den tidligere landsholdsspiller Mikkel Beck, der siden blev spilleragent, er blevet straffet hårdt af DBU for at have overtrådt spilleragent-reglerne.

DBU oplyser i dag, at Mikkel Beck har fået en bøde på 200.000 kroner og får frataget sin spilleragent-licens i tre år, hvoraf de to år gøres betingede.

Sanktionerne skyldes en sag, som DBU’s Kontraktfodboldudvalg har afsluttet, hvor Mikkel Beck skal have overtrådt spilleragent-reglerne på området om dobbeltrepræsentation. Desuden har Mikkel Beck desuden undladt at anføre navn og underskrift på spillerkontrakterne.

Ifølge DBU’s hjemmeside har Mikkel Beck erkendt at have indgået repræsentationsaftaler med såvel spilleren som den udenlandske klub, som han formidlede aftalen med, uden at oplyse spilleren om forholdet.

I kendelsen er både spiller og klubber blevet anonymiseret. Mikkel Beck har to uger til at anke kendelsen til DBU’s bestyrelse.

Mikkel Beck startede sin aktive karriere i 1992 og nåede at spille for blandt andre B 1909, Fortuna Köln og AaB, og det blev desuden til 19 A-landskampe, herunder EM i 1996 og 2000. Han blev i 1995 kåret til Årets Fund, men indstillede sin aktive karriere i 2002.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu