Наши партнеры

Menu



AaB hentede første hjemmesejr

Dansk fodbold

AaB skulle i dag spille sæsonens første hjemmekamp i SAS Ligaen. Med en sejr over SønderjyskE kunne man bringe sig op på andenpladsen. Louay Chanko blev matchvinder, da han scorede på et frispark til slutresultatet 1-0.

AaB’s seneste sejre lød på de overbevisende cifre 5-0 mod HB Køge samt 2-0 mod Brøndby IF i deres seneste opgør.

I aften skulle holdet forsøge at hente den første sejr på hjemmebane i sæsonen, og det lykkedes, da holdet fik besøg af SønderjyskE.

Værterne AaB pressede på fra kampens start, men holdet havde svært ved at bryde udeholdets velorganiserede defensiv, så første halvleg forblev uden de store muligheder.

Derimod var anden halvleg væsentligt mere underholdende. Efter en times spil var Jeppe Curth millimeter fra at score, men David Ousted måtte kaste sig i fuld længde, og fik afværget Curths afslutning, som endte oppe i det lange hjørne.

Kampens enlige mål blev scoret midt i anden halvleg. Louay Chanko lagde bolden til rette på kanten af SønderjyskE’s felt, hvorefter han kanonerede læderet over udeholdets mur og sendte bolden op i nærmeste målhjørne til slutresultatet 1-0.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu