Наши партнеры

Menu



Optakt: SønderjyskE – FC København

Dansk fodbold

Søndag eftermiddag byder på et midteropgør mellem de forsvarende mestre, FC København, og SønderjyskE, som lægger græs til opgøret på Haderslev Fodboldstadion.

SønderjyskE er ubesejret på hjemmebane i deres seneste seks opgør, og københavnerne vil bestemt ikke undervurdere sønderjyderne i dag.

Således havde løverne store problemer med at spille overfor SønderjyskE i sidste sæson, hvor man i det første opgør på udebane måtte nøjes med 1-1, mens man tilbage i april måned vandt 2-1 på et mål i overtiden af Dame N´Doye.

SønderjyskE startede sæsonen med en sejr mod Randers FC, men derefter tabte man 3-1 til OB og spillede uafgjort 1-1 med Esbjerg fB.

FC København har også leveret svingende resultater ved SAS Ligaens sæsonstart. I første runde tabte FCK 2-0 til FC Nordsjælland, hvorefter man ydmygede HB Køge i Parken med hele 7-1. I den seneste kamp måtte løverne dog spille uafgjort 1-1 med det andet oprykkerhold Silkeborg IF.

SønderjyskE har aldrig besejret FCK-mandskabet, men holdets assistenttræner Ole Schwennesen fortæller her, hvad opskriften er, hvis man vil besejre københavnerne.

“Vi skal først og fremmest holde dem fra mål, når de har momentum, men så skal vi til gengæld slå til, når de er lidt nede, og spillet bliver langsomt. Det er her, vi skal være skarpe og score,” siger han til klubbens hjemmeside.

Hjemmeholdets trænerteam teamchef Michael Hemmingsen og assistenttræner Ole Schwennesen, har udtaget både Ken Ilsø og Sölvi Ottesen til kampen, som er kommet sig over deres skader, mens holdet fortsat må se bort fra Michael Larsen, Morten Avnskjold, Henrik Ipsen, Andrei Siderenkov samt Mads Jessen. Udover Ilsø og Ottesen er Jesper Jensen og Martin Halle også at finde i truppen søndag.

FC København må undvære den suveræne indskifter Morten Nordstrand, som er blevet syg, mens Libor Sionko og svenske Peter Larsson heller ikke er med i spillerbussen, som kører mod Haderslev.

Forventede startopstillinger:

SønderjyskE:

Ousted

Stryger – Egholm – Ottesen – Halle

Thomsen – Bertolt – Hansen

Alic

Ilsø – Kjærulff

FC København:

Christiansen

Pospech – Zanka – Laursen – Wendt

Kvist – Nørregaard – Hutchinson – Grønkjær

Ailton – N’Doye

TotalBold.dk’s bud på kampen:

FC København har aldrig tabt mod SønderjyskE, og disse fakta tror vi, vil være identiske efter dagens kamp. I de seneste ni indbyrdes opgør har FCK vundet otte af dem, mens den sidste er endt uafgjort.

Vores bud er, at FCK beviser, at de sagtens kan holde nullet mod SønderjyskE og vinder 2-0.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu