Наши партнеры

Menu



Carlsberg vil ikke sponsere Liverpool for enhver pris

Engelsk fodbold

Carlsberg vil ikke fortsætte med at sponsorere Premier League-storklubben Liverpool for enhver pris, fortæller selskabets koncernchef Jørgen Buhl Rasmussen.

Carlsberg er parat til at afbryde sponsoratet med Liverpool, såfremt klubben vil kræve samme beløb som Manchester United netop har sikret sig.

United har tegnet en fireårig kontrakt med det amerikanske forsikringsselskab Aon, som efter sigende giver i omegnen af 700 millioner kroner over de fire år samt eventuelle bonusser.

Derimod slipper Carlsberg med omkring 70 millioner kroner om året for sin aftale med Liverpool, som strækker sig over en treårig periode.

”Det er en meget høj pris. Men jeg kan med garanti sige, at det ikke bliver Carlsberg, der betaler 20 mio. pund om året for at sidde på brystet af Liverpool. Så meget er det sponsorship ikke værd,” forklarer Carlsbergs koncernchef Jørgen Buhl Rasmussen til epn.dk.

Liverpool har båret Carlsberg på spilletrøjerne siden 1992.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu