Наши партнеры

Menu



Steven Lustü kan blive alderspræsident

Dansk fodbold

Silkeborgs erfarne midterforsvarer Steven Lustü kan blive Superligaens ældste markspiller nogensinde, hvis han får spilletid mod FC København lørdag.

Lørdag den 1. august kan blive en helt specielt dag for Silkeborg-forsvareren Steven Lustü. De midtjyske nyoprykkere gæster nemlig hovedstaden, og når de rødklædte betræder Parkens grønsværen, kan det meget vel være med en ny rekordindehaver. Får den aldrende herre spilletid her, vil han overtage rekorden fra Stig Tøfting som den ældste markspiller, der har spillet i Superligaen. Han vil således opnå spilletid i en alder af 38 år og 110 dage, hvilket er én dag mere en Stig Tøftings.

Steven Lustü har startet inde i Silkeborgs to første kampe i SAS Ligaen, og der er derfor stor sandsynlighed for, at det lykkes for veteranen at opnå rekorden. Noget han ser frem til med glæde.

”Det er da noget, som jeg har jagtet en smule. Det har ikke været min førsteprioritet, men det har da ligget i baghovedet, at der lå en rekord og ventede. Og jeg er faktisk rigtig stolt af den præstation, som er et bevis på, at hvis man arbejder hårdt og målrettet, så kan man lykkes med sine ting. Nu gælder det jo så alle de målmænd – de skal bare indhentes én efter én,” siger Lustü til Silkeborg IF’s hjemmeside.

Der er dog et stykke vej op til den samlede rekord. Således er der hele syv målmænd, som med en højere alder har spillet kampe i den bedste danske fodboldrække. Ældst er den tidligere Næstved-målmand John Hansen, som spillede sin sidste kamp, da han var 45 år og 164 dage gammel.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu