Наши партнеры

Menu



Onyszko i overraskende klubskifte

Dansk fodbold

Reelt stod den tidligere OB-målmand, Arek Onyszko, uden kontrakt, da han blev fyret på grund af en voldsdom. Her til aften meddeler FC Midtjylland overraskende, at den polske målmand har fået en toårig kontrakt.

Mange havde spået, at Arek Onyszko ville være en færdig mand i dansk fodbold ovenpå dommen for vold, han modtog for nylig. Men FC Midtjylland kunne her til aften meddele, at man har indgået en 2-årig aftale med den erfarne keeper.

Onyszko blev fyret af OB-ledelsen samme aften, som polakken modtog dommen på tre måneders fængsel for at have udøvet vold mod sin tidligere kone.

FC Midtjyllands sportsdirektør, Jens Ørgaard, siger til klubbens hjemmeside, at det handler om at se fremad, på trods af Onyszkos dom:

”Vi kender historien. Der er ikke noget, som retfærdiggør det, Arek gjorde. Nu tager han sin straf, og så må vi i fællesskab se frem. Vi vil gerne være den klub, der rækker hånden ud og hjælper ham videre.”

Arek Onyszko får tilsyneladende sin debut for FC Midtjylland allerede lørdag, hvor klubben møder AGF i en træningskamp.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu