Наши партнеры

Menu



Valencia skifter til Manchester United

Engelsk fodbold

23-årige Antonio Valencia skifter fra Wigan til Manchester United. Højrekantspilleren har underskrevet en fireårig kontrakt.

For tre år siden blev Antonio Valencia lejet af Wigan i Villerreal, og i 2007 købte Wigan så Valencia, der på det seneste er blevet rygtet til Manchester United.

Tirsdag aften blev skiftet en realitet. Valencia skifter til Manchester United på en fireårig kontrakt.

”Antonio er en spiller, vi har beundret i noget tid, da han har tilbragt de sidste to år i Premier League med Wigan. Jeg er sikker på, at hans hurtighed og evner vil gøre ham til et betydningsfuld bidrag til holdet,” siger Alex Ferguson ifølge Manchester Uniteds hjemmeside.

Hovedpersonen selv glæder sig over skiftet og ser frem til at komme i gang med de nye udfordringer.

”At skifte til Manchester United er en drøm, der går i opfyldelse for mig. Jeg har nydt min tid i Wigan, men jeg er spændt på at få chancen, for at kæmpe om de største titler i fodbold her,” siger Valencia og fortsætter:

”At spille foran 76.000 fans ved siden af spillere som Wayne Rooney, Rio Ferdinand og Ryan Giggs, vil blive en fantastisk oplevelse. Jeg kan ikke vente med at komme i gang.”



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu