Наши партнеры

Menu



Officielt: Lorentzen tiltræder i Randers

Dansk fodbold

Brøndby-midtbanespilleren, Kasper Lorentzen, har fundet sin nye arbejdsgiver. Det drejer sig om Randers FC, som han har tegnet en fireårig kontrakt med. Han skifter til kronjyderne på en fri transfer.

Brøndby IF’s midtbanespiller, Kasper Lorentzen, havde kontraktudløb inden længe, hvilke betød, at han frit kunne skifte klub til Randers FC.

Lorentzen har sat sin underskrift på en fireårig kontrakt, og han vil derfor være at finde på Essex Park frem til sommeren 2013.

”Jeg glæder mig utroligt meget til at begynde i Randers FC. Det bliver tale om nye udfordringer for mig, men også nye muligheder for at komme til at spille i SAS Ligaen. Randers FC har et spændende hold, som jeg har kunnet følge nøje med i de seneste par år. Og så syntes jeg, at Faxe (John Faxe Jensen, red.) er en dygtig træner, som jeg har haft fornøjelsen af i Brøndby tidligere,” udtaler Kasper Lorentzen til Randers FC’s hjemmeside.

Kronjydernes cheftræner, John Faxe Jensen, var naturligt nok glad for at få den 23-årige midtbanemand i folden.

”Jeg er meget glad for, at Randers FC har fået en så spændende spiller som Kasper Lorentzen. Han er uden tvivl et stort talent, og udover hans mange fodboldmæssige kvaliteter og hans professionelle indstilling, besidder han de menneskelige egenskaber, der kan gøre ham til en stor spiller i dansk fodbold,” siger cheftræneren.

Lorentzen var hårdt plaget af skader igennem sit seksårige ophold i Brøndby, hvilket resulterede i, at han blot spillede 133 kampe på førsteholdet.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu